De bygger for 70 millioner: Elever slipper for lang køretur om et år

Et enkelt spadestik fylder ikke alverden i arbejdet med fundamentet under den kommende skolebygning. Men graves for skal der traditionen tro, så direktør Lars Bregnehøj fra Syddansk Erhvervsskole og Vejle borgmester Jens Ejner Christensen (V) kastede sig ud i en fælles graveøvelse. Foto: Peter Leth-Larsen

De bygger for 70 millioner: Elever slipper for lang køretur om et år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny bygning til 70 millioner kroner skal huse IT-studerende og el-lærlinge på campusområdet ved Boulevarden.

Vejle: Unge, der i dag vil uddanne sig til elektriker eller automatiktekniker på Syddansk Erhvervsskole, må tage turen til gamle erhvervslokaler på Dofovej på Nørremarken.

Skolens øvrige elever holder til i området omkring det, der i gamle dage hed teknisk skole på Boulevarden. Men trods mange udbygninger på den efterhånden 1100 elever store skole er der ikke plads til elektrikerne. Skolens IT-elever har også deres egne lokaler lidt længere henne ad Boulevarden.

Fra næste sommer er det slut. Med et første spadestik markerede direktør Lars Bregnehøj fra Syddansk Erhvervsskole og Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen (V), torsdag eftermiddag indledningen på et 5.600 kvadratmeter stort byggeri bag skolens administrationsbygning.

5500 kvadratmeter i tre etager
30. juni næste år skal totalentreprenør H. Skjøde Knudsen aflevere nøglerne til nybyggeriet til Syddansk Erhvervsskole, så det kan tages i brug fra næste skoleår.Med den nye bygning får skolen 5500 nye kvadratmeter at råde over til en samlet pris omkring 70 millioner kroner.

Byggeriet bliver i tre etager med fleksible undervisningslokaler.

Projektet har haft flere arkitektfirmaer inde over, nemlig Casa Arkitekter og Jesper Thyge Brøgger. Niras A/S står for bygherrerådgivningen og Henry Jensen A/S for ingeniørarbejdet.
Om et år kan elektrikere og IT-studerende flytte ind i det nye hus. Men de er ikke de eneste, der har holdt flyttedag på SDE. Skolens murerlærlinge er flyttet fra lejede lokaler på den modsatte side af Boulevarden ind i en hal på skolens område. Alt i alt bygger skolen nyt og om for 80 millioner kroner. Foto: Peter Leth-Larsen

Krævede statslig godkendelse

- Her vil vi samle uddannelserne for elektrikerne, automatiktekniker og IT. Det vil give mange positive effekter, fordi eleverne kan have glæde af hinanden samtidig med, at nogle af dem slipper for at køre til Nørremarken, siger campuschef for SDE i Vejle Lars Due Juhre.

Projektet har med et budget på 70 millioner kroner et omfang, der har krævet en godkendelse fra Undervisningsministeriet og Folketingets Finansudvalg. Her kom der grønt lys i slutningen af maj. Det lagde ekstra pres på totalentreprenøren fra H. Skjøde Knudsen. Projekteringen er gået i lyntempo konstaterede regionsdirektør Peder H. Øder i sin tale ved spadestikket.

- Men det lykkedes - ikke mindst i kraft af godt samarbejde med skolens ansatte, arkitekterne og Vejle Kommune. Nu glæder vi os til, at komme i gang med at bygge, sagde regionsdirektøren.

Selvfølgelig skal der en forsølvet spade til et første spadestik. Og Syddansk Erhvervsskole har en særlig spade, der genbruges ved hvert nybyggeri. Begivenheden markeres så med en plakette, der hamres på skaftet. Her er det campuschef Lars Due Juhre der bærer spaden for Lars Bregnehøj, direktør for Syddansk Erhvervsskole og Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (V). Foto: Peter Leth-Larsen

Rivende udvikling

Skole-direktør Lars Bregnehøj og Vejles borgmester glædede sig i fællesskab over, at byggeriet symboliserer den udvikling, der er på uddannelsesområdet. I en tid, hvor der tales meget om manglen på unge, der vælger en faglig uddannelse, vokser elevtallet på Syddansk Erhvervsskole:

- Området her er i rivende udvikling - og det glæder os, at SDE vælger at investere i vores by, lod det fra borgmester Jens Ejner Christensen.

De bygger for 70 millioner: Elever slipper for lang køretur om et år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce