De gamle handler på nettet og dyrker blomster: Mangfoldigheden vokser på plejehjemmene

Ældre på byens plejecentre har ikke selv valgt, hvem de vil bo under tag med. Det kan give problemer, og samtidig kan en større mangfoldighed blandt borgerne også være en udfordring for personalet. Arkivfoto: Timo Battefeld

De gamle handler på nettet og dyrker blomster: Mangfoldigheden vokser på plejehjemmene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mangfoldigheden blandt beboere på landet plejecentre bliver stadig større. Det udfordrer personalet, fortæller en professor, som leder et studie om ældrevelfærd, der er gennemført i Vejle Kommune.

Vejle: Siden sidste år har en gruppe forskere og studerende med filosofiprofessor Søren Harnow Klausen i spidsen foretaget studier af Vejle Kommunes plejecentre og i den udekørende hjemmepleje.

Forskerne har i alt brugt 25 dage på at observere livet på blandt andet Bakkegården, Hovergården, Sofiegården og Gulkrog, hvor man også har talt med beboere, pårørende og ansatte.

- Vi prøver at undersøge, hvordan det står til med ældrevelfærden i Vejle Kommune ud fra en formodning om, at det, vi ser, generelt er gældende for seniorområdet i hele landet, fortæller Søren Harnow Klausen.

En anden formodning, forskerne er gået ind i projektet med, handler om, at det kan være en kompliceret opgave at få livet på et plejecenter til at forme sig godt og meningsfyldt for alle beboerne.

Den tese har forskerne fået bekræftet, fortæller filosofiprofessoren.

- Der bor en masse forskellige ældre under samme tag på sådan et plejecenter. De har selvfølgelig hver deres bolig, men de ældre har ikke valgt hinanden, og meget af livet foregår på fællesarealerne. Her er de ældre tvunget til at være sammen med hinanden, selvom nogle trækker sig og lever store dele af deres liv på stuen, siger Søren Harnow Klausen.

Et plejecenter er en ret special størrelse - mere end de fleste er klar over. For samtidig med, at det er en offentlig institution, så består det også af en hel masse private hjem, hvor borgeren har ret til selvbestemmelse.
Søren Harnow Klausen, professor ved Syddansk Universitet
Det gode ældreliv
  • Forskere og studerende fra Syddansk Universitet har siden 1. februar 2018 studeret Vejle Kommunes plejecentre og hjemmepleje.
  • Det er sket i form af observationer af livet på blandt andet Bakkegården, Hovergården, Sofiegården og Gulkrog. Desuden er der gennemført interviews med flere af de ældre, deres pårørende og personalet i kommunens ældrepleje.
  • Studiet sker i et samarbejde mellem Vejle Kommune, Syddansk Universitet og Velux Fonden og skal munde ud i en forskningsudgivelse, der fortæller om tilstanden af ældrevelfærd i Danmark generelt.
Professor i filosofi ved Syddansk Universitet, Søren Harnow Klausen, leder det forskningsprojekt, som har kigget nærmere på ældrevelfærd på en række plejecentre i Vejle. Det sker i samarbejde med kommunen og med støtte fra Velux Fonden. Privatfoto
Professor i filosofi ved Syddansk Universitet, Søren Harnow Klausen, leder det forskningsprojekt, som har kigget nærmere på ældrevelfærd på en række plejecentre i Vejle. Det sker i samarbejde med kommunen og med støtte fra Velux Fonden. Privatfoto

Forskelligheden overrasker

De observationer, som forskerne har gjort sig, viser i høj grad de udfordringer, personalet har i forhold til at opfylde behovende for alle beboerne med deres helt forskellige personligheder, interesser og behov.

- De ældre er meget forskellige. Det vidste vi godt, men alligevel er vi blevet overraskede over, hvor forskellige de ældre faktisk er, siger filosofiprofessoren.

Han tilføjer, at det er en myte, at beboere på plejecentre er en mere eller mindre ensartet gruppe, der bare lader sig parkere ved endestationen for at vente på døden.

Sådan er det langt fra, og Søren Harnow Klausen fortæller, at det i de senere år er blevet en stadig større udfordring for personalet på plejecentrene, at flere forskellige typer mennesker kommer på plejecenter.

- Der er en større og større mangfoldighed blandt borgerne. De tager deres interesser med sig, når de kommer, og de har krav på at kunne fortsætte med at leve deres liv og dyrke deres interesser, siger Søren Harnow Klausen og fortsætter:

- Det kræver både balancekunst og fingerspidsfornemmelse fra personalets side.

For dem, der vil

Flere steder kan forskerne dog konstatere, at der er rig mulighed for at leve et individuelt liv på plejecentrene.

- Personalet gør virkelig, hvad de kan, for at muliggøre det. Vi har set eksempler på borgere, som nærmest har omdannet deres stuer til drivhuse og fortsætter med det på plejecentret. Og borgere, der er på nettet og bestiller og modtager masser af pakker, som har med deres interesser at gøre, siger filosofiprofessoren.

Han fortæller videre, at der også er flere eksempler på, at borgerne på plejecentrene fortsat ser deres gamle omgangskreds og dyrker deres interesser uden for plejecentrene.

- Så at komme på plejecenter begrænser ikke borgeren. Det er derimod en støttefunktion, sådan som loven også kræver det. Men det kommer selvfølgelig an på borgeren selv.

Søren Harnow Klausen påpeger nemlig, at det er velkendt, at mange, der kommer op i alderen, får humørsvingninger og oplever triste sindstilstande.

- Men generelt kan vi se, at det er en myte, at der ikke er mulighed for et aktivt, varieret og mangfoldigt liv på plejecentrene, siger Søren Harnow og fortsætter:

- Vi har faktisk hørt adskillige borgere sige, at de ikke bare har det godt, men at de har fået det bedre, efter de er kommet på plejecenter. Det er en overraskelse i forhold til det, man hører, at folk går og tænker om livet på et plejecenter.

De gamle handler på nettet og dyrker blomster: Mangfoldigheden vokser på plejehjemmene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce