De mest udsatte unge mister deres værested: - Her har de virkelig følt sig set og hørt

Tidligere har Sanne Bjerggård (i midten) arbejdet som opsøgende medarbejder på det sociale værested Café Parasollen. Ved årsskiftet stoppede hun og etablerede sig under navnet Kaos&CO i Flegmade, hvor hun startede et samarbejde med Røde Kors. Arkivfoto: Mads Hansen

De mest udsatte unge mister deres værested: - Her har de virkelig følt sig set og hørt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det har været op ad bakke med økonomien, siden stedet åbnede ved årsskiftet, og nu går den altså ikke længere. Inden for ganske få uger lukker byens værested til de mest udsatte unge.

Vejle: Byens mest udsatte unge mister deres værested.

Siden årsskiftet har det ligget på Flegmade, men lejemålet er opsagt, og inden for ganske få uger lukker tilbuddet. Det fortæller leder Sanne Bjerggård, der som en del af virksomheden Kaos&CO har drevet værestedet sammen med Røde Kors.

Men økonomien hænger ikke længere sammen.

- Det har været en stor opgave fra start, og det er bestemt ikke blevet lettere. Nu ser vi desværre ingen anden udgang end at lukke, siger Sanne Bjerggård.

Hun har selv gået flere måneder uden løn, og ellers har værestedet mestendels været finansieret af midler fra fonde. Men de vil ifølge lederen i stigende grad hellere støtte konkrete projekter som bålpladser, legestativer og ture ud i det blå og ikke give penge til regulær drift.

Det har været noget af et pres og benhårdt hele tiden at være lukningstruet.
Sanne Bjerggård, leder

Værested var et fristed

- Røde Kors kan heller ikke blive ved med at hive penge op af hatten. Det har været noget af et pres og benhårdt hele tiden at være lukningstruet, uddyber leder Sanne Bjerggård, som tidligere var ansat på Café Parasollen og især det seneste halve år er kommet meget tæt på de unge.

I mange tilfælde er de hjemløse, og fælles for dem er, at de har set værestedet som deres fristed.

- De er kede af at miste deres sted og ved ikke, hvor de nu skal gå hen. Her har de virkelig følt sig set og hørt. Samtidig forstår de godt, hvorfor vi må lukke. At det har været for svært, fortæller hun.

- Vi kan ikke køre sådan et tilbud uden fast og lønnet fagpersonale. De unge mennesker står med nogle tunge problemstillinger, som der skal tages godt og professionelt hånd om, tilføjer Sanne Bjerggård.

De mest udsatte unge mister deres værested: - Her har de virkelig følt sig set og hørt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce