Debat i Guds hus: Valget handler om mere end topskat og jernbanen til Billund

De fremmødte havde mulighed for at sende en sms til ordstyrer og præst, Tonny Jacobsen, med spørgsmål, som han kunne sende videre til kandidaterne. Foto: Yilmaz Polat

Debat i Guds hus: Valget handler om mere end topskat og jernbanen til Billund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndag eftermiddag havde Bykirken inviteret til vælgermøde i kirkesalen på Grejsdalsvej. Her skulle de mere eksistentielle emner debatteres af folketingskandidaterne.

Vejle: Den kirkelige kalender stod på fjerde søndag efter påske, men i den demokratiske optik var det i går anden søndag efter valgudskrivelsen.

Og i den anledning havde Bykirken i Vejle, der er en del af pinsebevægelsen i Danmark, inviteret til vælgermøde.

Her var seks partier inviteret til at komme og tage en snak om, hvordan det gode samfund egentlig burde se ud. På grund af afbud fra SF måtte Anni Matthiesen (V), Henri Nissen (KD), Troels Ravn (S), Lotte Rod (R) og Karina Adsbøl (DF) klare sig uden den mere markante del af venstrefløjen.

Præst i Bykirken, Tonny Jacobsen, fungerede som velforberedt ordstyrer og kom med indspark til debatten, som skulle have fokus på værdier frem for økonomi og infrastruktur.

Han var interesseret i at høre kandidaternes holdning til, at menneskesynet i Danmark har ændret sig fra, at man som menneske engang havde værdi i sig selv, til at det i dag er menneskets funktion og nyttighed i samfundet, der giver os værdi.

Man glemmer hele tiden, at kristendommen har forrang. Man kan ikke sidestille religionerne. Godt nok har vi religionsfrihed, men vi har ikke religionslighed.
Karina Adsbøl, DF
Troels Ravn (S) og Anni Matthiesen (V) deltog i debatten i Bykirken. De sidder begge i Folketinget  og håber på at blive valgt ind igen. Foto: Yilmaz Polat
Troels Ravn (S) og Anni Matthiesen (V) deltog i debatten i Bykirken. De sidder begge i Folketinget og håber på at blive valgt ind igen. Foto: Yilmaz Polat

Jeg er en synder

For Venstres kandidat, Anni Matthiesen, handlede det om, at velfærdssamfundet har en indbygget bagside.

- Man føler sig ikke værdsat på samme måde. I min barndom tog vi børn del i hverdagen og arbejdet derhjemme. Det gav værdifølelse, sagde kandidaten og tilføjede, at børnefamilier i dag vil præstere på så mange fronter, at forældrene ikke har tid til at lade børnene tage del i de hjemlige opgaver.

Hun påpegede, at man til sammenkomster sjældent bliver spurgt om, hvordan man har det, men om, hvad man laver.

Alle kandidater var enige om, at der er for stor fokus på den enkeltes præstationer i det moderne samfund frem for fællesskabet og den værdi, man som individ automatisk bidrager med.

Mens kristendemokraten Henri Nissen ikke så overraskende mente, at flere kristne værdier kunne være løsningen på det mere og mere umenneskelige samfund, opfordrede socialdemokraten Troels Ravn til mere eftertænksomhed i hverdagen.

- Men jeg er også selv en synder, for jeg er også hele tiden på vej og stopper ikke op.

Fem lokale folketingskandidater var inviteret til Bykirken på Grejsdalsvej for at tale om det gode samfund. De kunne blive enige om meget, men ikke alt. Foto: Yilmaz Polat
Fem lokale folketingskandidater var inviteret til Bykirken på Grejsdalsvej for at tale om det gode samfund. De kunne blive enige om meget, men ikke alt. Foto: Yilmaz Polat

Færre test og tal

Præstations-samfundet påvirker tilsyneladende de unge, påpegede ordstyrer Tonny Jacobsen og fremlagde den triste udvikling i antallet af unge mennesker, der har dårligt mentalt helbred.

- Jeg tænker ikke, det er noget, vi kan løse ved at ændre loven, lød det fra Anni Matthiesen.

Lotte Rod var uenig.

- Når så mange unge har det skidt, nytter det ikke noget at sige til den enkelte, at de skal slappe af. Der må være noget i samfundet, der er galt, og det skal løses politisk.

- Vi mangler nok mere viden på området, men det handler først og fremmest om at kigge indad, vurderede DF's Karina Adsbøl og opfordrede til, at man som voksen er et godt forbillede for de unge.

Troels Ravn (S), der selv er uddannet skolelærer, bebrejdede i høj grad testkulturen:

- Der er for mange test og tal i de unges liv. De skal vurderes på andre ting end blot gode karakterer.

Her var Lotte Rod (R) helt enig, mens Henri Nissen påpegede, at de unge ville få det bedre, hvis de i højere grad blev indlemmet i et godt og styrket foreningsliv.

Et kristent land

Kandidaterne blev også bedt om at tage stilling til, om det fortsat skal stå skrevet i regeringsgrundlaget, at Danmark er et kristent land.

Troels Lund nikkede ja:

- Danmark er et kristent kultursamfund. Det betyder meget for mig, men det betyder også meget med grundlovens grundlæggende rettigheder og frihed til at træffe valg.

Karina Adsbøl var heller ikke i tvivl:

- Det skal helt klart stå der. Det handler om at være loyale over for Danmark og vores værdier, hvis man skal være i Danmark.

Hun påpegede samtidig, at kristendommen bør have forrang i samfundet, og at man ikke kan sidestille religionerne, men her mindede Troels Ravn hende om, at der er lighed for loven.

For meget symbolpolitik

Henri Nissen mente, at det helt giver sig selv, at Danmark er et kristent land.

- Men tro er også en personlig ting, og folk har lov til at være det, de er, så længe de ikke laver noget, der er skadeligt eller kriminelt.

Han påpegede dernæst, at mange love, der er vedtaget for at begrænse truslen fra islam, også får en direkte konsekvens for mange kristne kirker og friskoler.

Lotte Rod nikkede og mente, at mange beslutninger på Christiansborg kun har været for symbolikkens skyld og ikke har taget hånd om et konkret problem. Her kunne hun blandt andet nævne lovgivningen om at give hånd, hvis man vil have dansk statsborgerskab.

- Jeg har også svært ved at bakke op om håndtryksloven, erkendte Anni Matthiesen.

- Men når det er sagt, så har der igennem årene været for stor naivitet, og vi har ikke sikret en god nok integration af de udlændinge, der kom hertil, påpegede hun.

Måske sidste chance

Politikerne kunne også blive enige om, at morgensang og morgenbøn er mere end velkommen på de danske skoler og uddannelsesinstitutioner.

Uenigheden var dog mere markant, da det kom til at handle om, om man som skole må have lov at sige til sine elever, at det er bedst at vokse op i en kernefamilie med en mor og en far.

Politikerne nåede også lige at snakke om, om børn ned til seksårsalderen skal have lov til at konstruere deres eget køn.

I begge diskussioner var det kristendemokraten Henri Nissen, der besad de mest traditionelle holdninger, og han rundede af med at komme med en slet skjult opfordring til tilhørerne i kirkesalen:

- Hvis ikke Kristendemokraterne kommer ind denne gang, så tror jeg, det er slut. Vi kan ikke blive med med at bevare begejstringen. Så giv os en chance.

Debat i Guds hus: Valget handler om mere end topskat og jernbanen til Billund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce