Debat i øjenhøjde: Mette Frederiksen lagde vejen forbi Social- og Sundhedsskolen i Vejle

Mette Frederiksen var forsinket på grund af trafikproblemer, men mødte oplagt op, da hun fredag gæstede Social- og Sundhedsskolen i Vejle. Foto: Yilmaz Polat

Debat i øjenhøjde: Mette Frederiksen lagde vejen forbi Social- og Sundhedsskolen i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag holdt Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, oplæg på Social- og Sundhedsskolen i Vejle. Her fik hun inputs fra fremtidens frontlinje i velfærdssystemet.

Vejle: Publikum på Social- og Sundhedsskolen i Vejle, der hovedsageligt talte skolens elever, måtte fredag middag væbne sig med en smule tålmodighed. Dagens hovedperson, Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), var blevet forsinket af trafikale problemer.

- I tror, det er løgn, men der var - ikke én - men to broer, bussen ikke kunne komme under på vej herhen, sagde Mette Frederiksen til brede smil, da hun nåede frem.

Meget passende løsnede det tilhørerne op, for selvom oplægget tog udgangspunkt i Socialdemokratiets nylige udspil om styrkelse af landdistrikterne og lokalt selvstyre, var det især samtale med de studerende, Mette Frederiksen fra start lagde op til.

- Jeg synes, det er fedt at møde fremtidens medarbejdere i velfærdssamfundet og se, at de er så optagede af deres fag. De stiller nogle spørgsmål, der ikke handler om dem selv, men om hvordan vi kan sikre, at de får tid til at passe et arbejde, de gerne vil passe, sagde Mette Frederiksen efter mødet med de studerende.

Jeg synes, det er fedt at møde fremtidens medarbejdere i velfærdssamfundet og se, at de er så optagede af deres fag. De stiller nogle spørgsmål, der ikke handler om dem selv, men om hvordan vi kan sikre, at de får tid til at passe et arbejde, de gerne vil passe.
Mette Frederiksen, formand, Socialdemokratiet
Socialdemokratiets udspil
I udspillet fra august lægger Socialdemokratiet op til mere nærhed i Danmark.Partiet vil blandt andet flytte velfærdsuddannelserne ud af de store byer og tættere på landdistrikterne.

Samtidig skal erhvervsskolerne forpligtes til at oprette grundforløb uden for byerne.

Socialdemokratiet vil skaffe flere af de små sygehuse, der er blevet lukket de seneste 10 år, tilbage.

I de mindre byer vil S flytte velfærden tættere på ved at oprette velfærdscentre, der skal huse funktioner som jobcenter, bibliotek, borgerservice, post og medicinudlevering.
Omkring 150 elever var mødt op med gode spørgsmål og spidsede ører, da Mette Frederiksen begyndte sit oplæg på deres skole. Foto: Yilmaz Polat
Omkring 150 elever var mødt op med gode spørgsmål og spidsede ører, da Mette Frederiksen begyndte sit oplæg på deres skole. Foto: Yilmaz Polat

Mere tillid til fagfolk

Målt på spørgelysten hos de omtrent 150 elever, var dagens temaer af stor interesse.

Den socialdemokratiske formand berettede om egne erfaringer fra social- og sundhedssektoren, og bemærkede, at hun var opmærksom på det bureaukrati, der møder de nyuddannede på området. Dem, der - med hendes ord - befinder sig i frontlinjen af velfærdssystemet.

- Man kan høre på spørgsmålene i dag, at der bliver løbet for stærkt derude. Når jeg taler om dokumentation og bureaukrati, kan jeg virkelig mærke, det er noget, de kan genkende, siger Mette Frederiksen.

Hun tilkendegav, at tilliden til uddannede fagfolk har måttet vige for til fordel for lovgivning og Christiansborg-beslutninger, der går for langt ned i detaljen, når det kommer til arbejdsgangen i det offentlige.

På dagsordenen var blandt andet afbureaukratisering af velfærdssystemet og styrkelse af landdistrikterne. Foto: Yilmaz Polat
På dagsordenen var blandt andet afbureaukratisering af velfærdssystemet og styrkelse af landdistrikterne. Foto: Yilmaz Polat

Bekymring for elevpladser

Det var en gennemgående bekymring for flere af de fremmødte elever, at det er svært at finde elevpladser, og de med klippekortssystemet for ansøgninger risikerer at stå i stampe i deres uddannelsesforløb.

Blandt de elever, der bragte emnet op, var Havva Celik, 19, og Higer Aziz, 22, der er i gang andet år på henholdsvis hjælper- og social og sundhedshjælperuddannelsen på Social- og Sundhedsskolen i Vejle.

- Det påvirker os til daglig at gå med usikkerheden om, vi kan finde en elevplads. Forhåbentligt tager Mette Frederiksen vores bekymring med videre, siger Higer Aziz.

Den tese modtog forståelse fra den nyslåede Vejle-kandidat til Folketinget, Birgitte Vind (S), som tog imod sin partiformand på Vestre Engvej.

- Jeg håber, at Mettes besøg kan få de studerende til at føle sig hørt. Det er korrekt og dilemmafyldt, at vi råber og skriger på arbejdskraft, men der ikke er nok elevpladser til dem, siger hun.

Mette Frederiksen besøger Social- og Sundhedsskolen i Vejle. Foto: Yilmaz Polat
Mette Frederiksen besøger Social- og Sundhedsskolen i Vejle. Foto: Yilmaz Polat

Lunken omkring regeringsudspil

Så sent som torsdag lagde regeringen sig i kølvandet på Socialdemokratiets forslag om at opprioritere velfærds- og erhvervsuddannelserne - med et forslag om en reform af erhvervsuddannelserne, der skal støtte dem med 1,4 milliarder kroner mere om året over de næste fire år.

Det viste Mette Frederiksen sig dog lunken overfor.

- I går kaldte jeg det et bluffnummer, og det vil jeg også gøre i dag, for regeringen har sparet på erhvervsuddannelserne igennem tre år. Jeg synes ikke, det er ordentligt at spare med den ene hånd og påstå, at man giver penge med den anden, siger hun.

Dagens oplæg var det sidste af en række i Øst- og Midtjylland, der har markeret starten på Mette Frederiksens valgkampagne.

Mette Frederiksen besøger Social- og Sundhedsskolen i Vejle. Foto: Yilmaz Polat
Mette Frederiksen besøger Social- og Sundhedsskolen i Vejle. Foto: Yilmaz Polat
Den nyslåede folketingskandidat fra Vejle, Birgitte Vind (S), tog imod sin partiformand på Venstre Engvej inden dagens oplæg. Foto: Yilmaz Polat
Den nyslåede folketingskandidat fra Vejle, Birgitte Vind (S), tog imod sin partiformand på Venstre Engvej inden dagens oplæg. Foto: Yilmaz Polat

Debat i øjenhøjde: Mette Frederiksen lagde vejen forbi Social- og Sundhedsskolen i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce