Det er ok for muslimer at komme på plejehjem

Imam i Vejle, Ibrahim Mawed, fortæller, at han ikke ser noget forkert i at lade sine forælde blive plejet af professionelt personale. Men der er visse hensyn man skal være opmærksom på. Arkivfoto

Det er ok for muslimer at komme på plejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Muslimer har tradition for selv at passe deres forældre, når de bliver gamle. Men Vejle-imamen Ibrahim Mawed understreger, at der ikke er noget i vejen for at tage imod professionel pleje.

Vejle: "Din Herre har påbudt at du tjener Ham alene og viser godhed mod forældre. Hvad enten én af dem eller de begge når den høje alder hos dig, så sig aldrig "uf" til dem og stød dem ikke bort, men tal et nådigt ord til dem."

Sådan lyder én af mange passager i Koranen, som omtaler forældre og den måde, man som muslim bør behandle sine forældre på.

Og imam ved moskeen i Løget, Ibrahim Mawed, fortæller, at det ligger dybt i muslimer, at opgaven med at tage sig af deres aldrende forældre, er en sag, som den nærmeste familie tager sig af.

- Det er en tradition, at man passer sine forældre, når de bliver gamle - som en tak for alt det, de har gjort for dig, forklarer Ibrahim Mawed.

Han uddyber, at det i islam også bliver betragtet som en så god gerning, at vise respekt for sine forældre og tage sig af dem, at det ligefrem sikrer den troende en plads i Paradis, hvis man gør det.

- Et sted i Koranen står der, at Paradis ligger under din mors og fars fødder, uddyber Ibrahim Mawed.

Den personlige pleje

Imamen er dog godt klar over, at livet i et moderne samfund kan gøre det svært for muslimer at varetage pasningen af forældre, hvis de bliver meget plejekrævende.

Derfor påpeger Ibrahim Mawed, at der i så fald ikke er noget galt i at få sine forældre passet af andre.

- Det er ikke haram (forbudt, red.) at blive plejet, understreger han.

Samtidig tilføjer han, at der er nogle udfordringer, som man er nødt til at være opmærksom på i Danmark.

For muslimer gælder der eksempelvis særlige hygiejneforhold efter toiletbesøg.

Han påpeger samtidig, at så længe der er tale om personer i en professionel rolle, så er det ok at blive hjulpet med den intime del af plejen af en person med modsatte køn.

Mulighed for etnisk plejehjem

Noget af det, der kan være sværest for muslimer i Danmark, som overvejer en plejehjemsplads til deres aldrende forældre, er sprogbarrieren og de anderledes madforhold, end man måske er vant til.

Samtidig betyder kulturforskellene også, at flere af de lokale muslimer, som imamen har talt med, har udtrykt et ønske om, at de helst vil have deres familiemedlemmer passet af personer med samme baggrund, som de selv.

Derfor undersøgte Ibrahim Mawed også muligheden for at oprette et plejecenter i Vejle-området for personer med anden etnisk baggrund end dansk for omkring otte år siden, fortæller han.

Dog viste det sig, at projektet i første omgang ville være for stor en økonomisk mundfuld, men han håber fortsat, at det kan lade sig gøre i fremtiden.

Det er ok for muslimer at komme på plejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce