Det sociale område skriger på hjælp: Alligevel lagde kommunen 60 millioner i kassen

Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (V) kan sammen med sine byrådskolleger konstatere, at der også i 2018 var flere indtægter end udgifter i Vejle Kommune. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Det sociale område skriger på hjælp: Alligevel lagde kommunen 60 millioner i kassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 2018 fik Vejle Kommune 60 millioner mere i kassen, end det lykkedes at bruge på service, anlæg og afbetalinger. Alligevel lider det sociale område under voldsom pengemangel.

Vejle: Der er for få penge til at klare udgifterne på Vejle Kommunes sociale område, kunne avisen konstatere i søndags - bakket op af et længere indlæg fra et frustreret socialdemokratisk medlem af voksenudvalget, Henning Dam. Hullet i kassen lød på 23,8 millioner kroner i 2018.

Her knap en uge senere ligger Vejle Kommunes samlede regnskab for 2018 så klar.

Og her tegnes et ganske anderledes billede af kommunens økonomi:

Når udgifter er trukket fra indtægter på den daglige drift, står der næsten en halv milliard kroner på bundlinjen - mere præcist 421 millioner kroner.

Kommunen har dog også brugt penge på byggeri og andre anlæg - 303 millioner kroner. Når de udgifter trækkes, fra lyder resultatet på 118 millioner kroner. Efter en række andre poster som blandt afdrag på lån når man resultatet for det skattefinansierede område, og her står 58,7 millioner kroner.

Når man ser rundt i det kommunale landskab, er der stort set ikke en kommune, der ikke har det alvorligt. Derfor er jeg glad for vores stramme økonomiske politik,
Jens Ejner Christensen (V), borgmester
Fem milliarder i skat
  • 5,024 milliarder hentede Vejle Kommune hos skatteborgere og virksomheder i 2018 - fet var 18 millioner mere end forventet.
  • Trods en skatteprocent i den lave ende (23,4 procent) lykkedes det at få 4,4 milliarder fra indkomstskat. Selskaberne bidrog med 93,2 millioner i direkte selskabsskat, mens grundejerne bidrog med 450 millioner kroner i ejendomsskatter (grundskyld).
  • Den særlige beskatning på erhvervsejendomme - dækningsafgiften, der er afskaffet fra 2019 - indbragte 45,6 millioner, mens der kom 7,4 millioner ind i særlig indkomstskat.
  • Kommunen får ikke kun indtægter fra lokale skatter. Staten bidrager også. I 2018 var der 1,5 milliarder i tilskud, så kommunen alt i alt rådede over 6,1 milliarder kroner til service og anlægsudgifter.

Borgmester: Stor butik

Men hvordan kan det være, at man samtidig i voksenudvalget har oplevet det pres, som Henning Dam og andre politikere fortæller om? Der er jo rigeligt millioner at gøre godt med. Det har avisen spurgt borgmester Jens Ejner Christensen (V) om:

- Jeg glæder mig over vores robuste økonomi, men kan godt forstå, hvis nogen undrer sig. Kommunen er jo med et budget på over seks milliarder en stor butik. Derfor kan der godt være plus samtidig med, at der er udfordringer på et bestemt område. Vi har en stram økonomistyring, der betyder, at de enkelte udvalg som udgangspunkt skal løse problemerne inden for deres eget budget. Når det er sagt, er vi helt opmærksomme på problemet på voksenområdet, siger borgmesteren.

Grundprincippet er, at der ikke gives tillægsbevillinger. Sådan har det stort set været i Vejle Kommune siden starten af 1990'erne. Med enkelte udsving har det sikret flotte regnskabsresultater - men det betyder altså også, at borgere har oplevet dårligere service, når pengene på et område er sluppet op.

Loft fra staten

Ud over at lokalpolitikerne selv har valgt en stram kurs, er kommunerne også underlagt restriktioner fra landspolitikerne. Vejle Kommune må ikke bare bruge løs på service og anlæg, selvom kommunekassen bugner.

Det forhindrer det økonomiske loft, staten har lagt over udgiftsniveauet i de årlige aftaler mellem Kommunernes Landsforening og regeringen.

I forbindelse med sidste uges årsmøde i Kommunernes Landsforening sendte 22 borgmestre et åbent brev til Folketinget, hvor man ønsker, at man fremover får friere tøjler. I fremtidige aftaler bør der tages mere hensyn til den såkaldt demografiske udvikling - at der kommer flere børn og flere ældre, mener borgmestrene.

Jens Ejner Christensen var ikke blandt underskriverne på opråbet:

- Jeg blev ikke spurgt. Men der er en udfordring, siger han.

Ingen automatik

I har jo selv sat den automatiske fremskrivning ud af kraft i jeres budgetplanlægning. Bliver det ændret?

- Nej. Selvom vi ikke fremskriver budgetterne automatisk på baggrund af demografi, indgår udviklingen jo stadig, når vi arbejder med budgettet. Der er bare ingen automatik. Vi skal fortsat kunne styre politisk, siger borgmesteren.

På det punkt er han enig med formanden for byrådets største parti, socialdemokraten Søren Peschardt. Heller ikke han ønsker automatisk fremskrivning. Men han ser gerne, at hele byrådets budget bliver åbnet, så man kan få en diskussion om fordelingen af skattekronerne mellem de enkelte udvalg.

Det sociale område skriger på hjælp: Alligevel lagde kommunen 60 millioner i kassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce