Discofeberen rammer Vejle: Ny musical kommer til byen

John Travolta i den ikoniske dansepositur fra den oprindelige film "Saturday Night Fever" sammen med Karen Lynn Gorney i rollerne som henholdsvis Tony Monero og Stephanie Mangano. Liberary of Congress i USA har udnævnt filmen til at have kulturelle, historiske eller æstetiske kvaliteter til, at filmens bevaring skal sikres for eftertiden. Foto fra filmen: Paramount Pictures

Discofeberen rammer Vejle: Ny musical kommer til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Musical Teater går nye veje i sin næste forestilling om et lille år. Denne gang er valget ikke faldet på de store klassikere, men på Saturday Night Fever, der udkom på film og musikalbum i 1977.

Vejle: Knap er den ene forestilling afviklet, før Vejle Musical Teater offentliggør den næste. Sammen med Vejle Musikteater gøres der klar til en af de store discoklassikere fra 1970'erne i form af Saturday Night Fever - The Musical.

Formanden for Vejle Musical Teater, Bo Mikkelsen oplyser, at det er et skifte i forhold til de senere års forestillinger:

- Valget af forestilling betyder, at vi for en stund bryder med en linje, som vi lancerede for tre år siden, hvor vi valgte at prøve kræfter med "de store klassikere". Det blev til kæmpe succes'er som "The Sound of Music", "My Fair Lady" og den seneste "Sommer i Tyrol". Og det har glædet os utrolig meget, ikke mindst på grund af det spændende samarbejde med Vejle Symfoniorkester, som har været en af de vigtige grunde til den store succes. Det har gjort os til unikke - her i Vejle, siger Bo Mikkelsen.

Muligheden for at stå på scenen med et helt symfoniorkester i ryggen har virket tillokkende på scenekræfter fra store dele af landet, som har været tiltrukket af Vejlemodellen.

Verdens største soundtrack-album
  • I november 1977 udkom soundtrackalbummet til "Saturday Night Fever", en måned før filmen havde verdenspremiere.
  • "Saturday Night Fever" regnes i dag som den film, der genoplivede discokulturen i slutningen af 1970'erne. Albummet med musikken var i en årrække det mest sælgende album, der på verdensplan skal være afsat i 27 millioner eksemplarer.
  • Det var oprindelig et dobbeltbum, hvor de fire sider var spækket med popperler fra flere kendte navne. Kool & The Gang leverede Open Sesame, tangenttrylleren Walter Murphy kom med A Fifth of Beethoven, og KC & The Sushine Band bød på Boogie Shoes. Men det var især veteranerne i popgruppen Bee Gees, der smed alle hæmninger med nye sange som Stayin' Alive, How Deep is Your Love, Night Fever, discosjæleren More Than a Woman og et har tidligere hits, der passede ind i sammenhængen: Jive Talking og You Should Be Dancing.
  • En og anden dengang syntes nok, det var ret passende, at LP-sættets side 4 sluttede med et 11 minutter langt stykke lyd med titlen Disco Inferno.
Vejle Musicals forestilling næste år bliver ikke en gammel klassiker som i de seneste år, men noget man måske tør kalde en ny klassiker: Saturday Night Fever. Der er casting 25. og 26. maj.
Vejle Musicals forestilling næste år bliver ikke en gammel klassiker som i de seneste år, men noget man måske tør kalde en ny klassiker: Saturday Night Fever. Der er casting 25. og 26. maj.

Klassikere glemmes ikke

Bo Mikkelsen siger, at ændringen ikke er et evigt farvel til de store klassikere:

- Nærmest tværtimod. De vil altid være i vore tanker, når vi i årene fremover skal vælge repertoire. Men vi er i virkeligheden også en musicaltrup, der gerne vil udvikle os og prøve kræfter med andre genrer blandt andet for at vise, at vi også har bredde.

Saturday Night Fever er baseret på alle tiders discofilm fra 1977, der blandt andet gav John Travolta det store gennembrud. Filmen var baseret på Nik Cohns delvis fiktive artikel "Tribal Rites of the New Saturday Night" i "New York Magazine".

Filmen blev også en forstørrelse af karrieren for musikgruppen Bee Gees. Gruppens manager, Robert Stigwood, bestilte fire sange til et lille filmprojekt, han puslede med.

Musikerne fik kun få oplysninger om filmens indhold, men leverede alligevel på rekordtid fire helt nye sange, hvor i al fald tre blev klassikere og tophits:"How Deep Is Your Love", "Stayin' Alive", "Night Fever" og "If I Can't Have You".

Rollefordeling i maj

Vejle Musical Teater har planlagt audition til dagene 25. og 26. maj, hvorefter rollerne til disco-musicalen kan besættes.

Saturday Night Fever i Vejle Musikteater har premiere 29. januar 2020 og spiller til og med 2. februar 2020. Billetsalget er allerede i fuld gang på www.vejlemusikteater.dk.

Discofeberen rammer Vejle: Ny musical kommer til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce