Dressurrytter Stinna Tange holder foredrag - om at vinde VM uden ben

Stinna Tange Kaastrup på Horsebo Smarties, som hun vandt VM med. PR-foto: Liz Gregg

Dressurrytter Stinna Tange holder foredrag - om at vinde VM uden ben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdensmester i dressur Stinna Tange fortæller om at gå hele vejen til toppen - uden almindelige rytteres vigtigste hjælpemiddel. Hun er en af Danmarks største paraatleter og holder foredrag på biblioteket.

Vejle: I sidste måned var dressurrytter og dobbelt verdensmester i dressur og kür Stinna Tange i Vejle for at modtage Pressalits Keep Living-pris til paraatleter.

Torsdag 28. februar er hun på Vejle Bibliotek klokken 19, hvor hun fortæller om sine oplevelser som handicappet og som elitesportsudøver.

- Jeg vil fortælle såvel om at vokse op med et handicap som hele rejsen med hestesporten, siger 24-årige Stinna Tange i en pressemeddelelse fra biblioteket.

Stinna Tange blev født uden ben og som syvårig begyndte at ride for at styrke sin muskulatur. Og der skete noget, da hun kom til hest. Stinna Tange besidder en forunderlig evne som dressurrytter, selv om ryttere i høj grad bruge benene til at styre hesten.

I øjeblikket er Stinna Tange dog på udkig efter en ny tophest, da den 17-årige vallak Horsebo Smarties, som hun senest vandt med til VM i USA, er gået på pension.

Oplev de bedste i Vejle

Ved arrangementet på biblioteket vil også Christian Struck fortælle om dressursporten. Han er eventchef for ridecentret Blue Hors ved Randbøldal, som i weekenden 15. til 17. marts er vært for det største internationale paradressurstævne nogensinde på dansk grund.

Der er fri entré, så alle får mulighed for at opleve verdens bedste paradressurryttere, der kæmper for at kvalificere sig til OL i Tokyo næste år.

Mødet på biblioteket med Stinna Tange arrangeres i samarbejde med Parasportsrådet. Det er gratis at deltage, men man skal bestille billet på bibliotekets hjemmeside. /exp

Dressurrytter Stinna Tange holder foredrag - om at vinde VM uden ben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce