Dygtige skoleelever på smuk tidsrejse

Den store scene i Vejle Musikteater var en smuk kulisse for de dygtige elever fra et bredt udsnit af Vejle Kommunes skoler. Foto: Kaare Johansen

Dygtige skoleelever på smuk tidsrejse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elever fra hele kommunen bag imponerende forestilling på Vejle Musikteater

Vejle: Glem alt om hakkende replikker, lydproblemer og tåkrummende vokale udfoldelser.

Den slags var der intet af, da elever fra hele den store Vejle Kommune torsdag erobrede den store scene i Vejle Musikteater. De dygtige aktører fra et dusin skoler spredt i kommunens vidtstrakte geografi tog os på en på en spændende rejse i tid og rum. I de imponerende omgivelser demonstrerede de mange medvirkende, at de havde øvet sig - meget.

Middelalderklokken fra tårnet over Vejle Rådhus var den gennemgående rekvisit. Ved at slå på klokken med den manende indskrift - Jeg kalder de levende - jeg vækker de døde - blev en gruppe elever anno 2018 sendt på en rejse tilbage til middelalderen, vikingetiden og jernalderen.

Jeg kalder de levende og vækker de døde
Indskrift på den gamle klosterklokke

Sjælevandring

Her mødte børnene ikke blot fortiden men også sjælevenner - tidligere inkarnationer af sig selv. På den måde kom de og vi tæt på middelalderens spedalske på torvet i Vejle, vikingetidens slaveri ved bygningen af Ravningbroen og jernalderens gudetro - alt sammen i smuk iscenesættelse og kædet sammen af sjælfulde danseoptrin ledsaget af musikskolens dygtige kor og orkester.

Det inspirerende samarbejdsprojekt mellem de mange skoler var styret i mål af instruktør og den overordnede tekstforfatter Louise Nissen fra Xeneriet. Mette Rasmussen fra musikskolen havde komponeret den tidstypiske musik og ledede orkestret, mens Bente Valentin Jørgensen stod for det velsyngende kor.

Torsdag aftens forestilling var den tredje i en række på fem, der afsluttes fredag.

Dygtige skoleelever på smuk tidsrejse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce