Dystopia: Skaber uhyggeligt gode events

De medvirkende i Dystopias events er sminket til ukendelighed med gruopvækkende udseende. Arkivfoto

Dystopia: Skaber uhyggeligt gode events

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eventgruppen er en af fem nominerende til Vejle Kommunes kulturpris, som uddeles tirsdag 6. marts.

Vejle: De skaber uhygge, gru og forskrækker omgivelserne med deres optræden, når de sminket som gruopvækkende personer formidler en fængende og uhyggelig historie, som publikum altid bliver inddraget aktivt i.

Eventgruppen Dystopia Entertainment med base i Vejle er en af fem nominerede til Vejle Kommunes Kulturpris, som uddeles tirsdag 6. marts.

Dystopia er efterhånden landskendt for at skabe uhyggeligt gode events og oplevelser, senest i vinterferien på Koldinghus. Her var Dystopias skuespillere i aktion med eventen "Haunted Castle", hvor museets gæster blev en del af oplevelsen, som bygger på historiske begivenheder, der har fundet sted på Koldinghus.

Dystopias motto er: At forskrække og forbløffe samt sørge for, at sanser og psykologi udnyttes helt og fuldt.

I Vejle er Dystopia især kendt for samarbejdet med City Vejle om at skabe Halloween-events, når City Vejle holder sit store årlige Halloween-arrangement i byen. Dystopia samarbejder også med Ungdommens Teater og med Filmforbindelsen Vejle.

Og så står Dystopia for "Haunted House" i den nedlagte fabriksbygning på Mørkedalsvej.

Vejle Kommunes kulturpris
Eventgruppen Dystopia er en af fem nominerede til Vejle Kommunes kulturpris. De andre nominerede er: Musikeren Perry Stenbäck, Ungdommens Teater, Grafisk Værksted Vejle og multikunstneren Henrik Elkjær.Vinderen af prisen afsløres tirsdag 6. marts klokken 17 i Spinderihallerne, hvor kulturprisen uddeles.
Der er 250 frivillige, som er en del af Dystopia og nødigt vil undvære fællesskabet, som holder det hele sammen. Arkivfoto
Der er 250 frivillige, som er en del af Dystopia og nødigt vil undvære fællesskabet, som holder det hele sammen. Arkivfoto

250 frivillige deltagere

Eventgruppen består af en gruppe horror-entusiaster og kreative sjæle som elsker at skabe oplevelser for andre.

250 frivillige lægger hjerte og sjæl i at skabe oplevelser i Dystopia og nyder at være en del af fællesskabet. Holdet omfatter skuespillere, makeup-artister, instruktører, hjælpere, koordinatorer, teknikere med flere. De gør alle deres bedste for at skabe uforglemmelige horror-events.

Alle frivillige siger, at de nødigt vil undvære fællesskabet i Dystopia, som er blevet landskendt for deres gruopvækkende gode events. Arkivfoto
Alle frivillige siger, at de nødigt vil undvære fællesskabet i Dystopia, som er blevet landskendt for deres gruopvækkende gode events. Arkivfoto

Dystopia: Skaber uhyggeligt gode events

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce