EU-valg i morgen: Det er jo nærmest en borgerpligt at stemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ved europaparlamentsvalget i 2014 var lidt over halvdelen af danskerne forbi stemmeurnerne. Avisen spurgte vejlenserne, om de skal stemme i morgen - og hvilke emner, der er de vigtigste for dem.

Vejle: I morgen åbner valgstederne for stemmeboksene, hvor danskerne på ny skal tage stilling til, hvem der de næste fem år skal repræsentere dem i Europa-Parlamentet.

Europa-kandidaternes valgplakater har efterhånden prydet gader og stræder i flere uger, og luften været tyk af skarpe valgslogans om klimapolitik, handel, EU-skepsis og immigration.

Søndag aften står det således klart, om europaparlamentsvalget er druknet i Folketingsvalg, eller om valgdeltagelsen bliver højere end de 56,32 procent, der stemte på landsplan i 2014.

Vejle Amts Folkeblad var forbi Vindinggård Center for at spørge vejlenserne, om de har tænkt sig at stemme.

Jens Oksen, 53, førtidspensionist: - Jeg skal i stemmeboksen søndag, for Europa-Parlamentets indflydelse bliver større og større på dansk politik. Som førtidspensionist har jeg blandt andet lagt mærke til, at satsen ikke følger de prisudviklinger, vi oplever. Så for mig er det vigtigt, at give min mening til kende. Klima-politik er også noget, der optager mig og får betydning for min stemme. Foto: Yilmaz Polat

Birgitte, 56, arbejder hos Gældsstyrelsen: - Jeg skal ikke stemme på søndag, for jeg bor til daglig i Tyskland, og det er et værre besvær at brevstemme. Det gjorde jeg heller ikke sidste gang, der var valg til parlamentet. Men jeg går nu meget op i Europa-politik. Særligt den økonomiske styring og regulering. Det er jo højaktuelt i mit job. Foto: Yilmaz Polat

Frederik Poniewozik, 19, handelsskoleelev: - Det er første gang, jeg skal stemme, men det er nu ikke noget, der bekymrer mig så meget. Faktisk ved jeg heller ikke endnu, hvor jeg skal sætte mit kryds, men der er heldigvis tid stadig tid til at undersøge det. Jeg finder nok ud af det på dagen. Foto: Yilmaz Polat

Svend Erik Madsen, 75, og Else Marie Madsen, 75, pensionister: - Selvfølgelig skal vi stemme. Det er jo ret beset en borgerpligt, og vi har også besluttet os, hvor vi sætter kryds. Det er vigtigt at være en del af EU, hvis man vil have noget igennem. Især med tanke på klimaet. Der er det vigtigt, at det er de rigtige, der sidder i Bruxelles og tager beslutningerne. Foto: Yilmaz Polat

Annonce
Annonce