Efter 18 år i Vejle: Kendt tøjbutik er gået konkurs

Momentum indledte mandag et ophørsudsalg, da butikken er under konkursbehandling. Foto: Flemming Larsen

Efter 18 år i Vejle: Kendt tøjbutik er gået konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En af Vejles markante specialbutikker, Momentum, har indledt et ophørsudsalg og forventer at lukke om en måned.

Vejle: Vejle er kendt for sine spændende sidegader med gode specialforretninger, men snart bliver Vissingsgade en markant butik fattigere.

Herretøjsbutikken Momentum, som indehaver Allan Sørensen har drevet i 18 år, har mandag indledt et ophørsudsalg, da butikken er begæret konkurs.

Mærkevarebutikken forventer at holde åbent omkring en måned mere, og så er det endegyldigt slut med salget af blazere, bukser og skjorter, da indehaveren selv har valgt at kaste håndklædet i ringen og begæret forretningen konkurs.

- Efter 18 skønne år vælger jeg at lukke butikken. Vi har sat gang i et ophørsudsalg, og hvor underligt det end måtte lyde, så har jeg det godt med. Nu handler det om at lukke ned på en pæn måde, hvor vi får sagt farvel til de mange gode kunder, vi har haft gennem årene, fortæller Allan Sørensen.

Jeg har udlevet en drøm og har haft så mange gode oplevelser og fået så mange venskaber. Det vil jeg hellere tænke på.
Allan Sørensen, indehaver af Momentum

Tager en gravøl

Han ønsker ikke at sætte ord på, hvorfor forretningen er endt i en konkurs.

- Jeg har udlevet en drøm og har haft så mange gode oplevelser og fået så mange venskaber. Det vil jeg hellere tænke på, siger indehaveren.

Han ved endnu ikke, hvad fremtiden byder, når butikken er afviklet og den sidste kunde er sendt uden for døren med yndlingsklubben Liverpool FC's logo på glasset.

- Jeg skal tage en rigtig dyb indånding og bruge sommerferien til at mærke rigtig godt efter. Jeg er afklaret med situationen og vil hellere tænke på alle de gode stunder, jeg har haft her i butikken med superdejlige kolleger. Og så håber jeg, der er til en lille gravøl til mig og personalet, når ophørsudsalget er ovre. Det, tror jeg, vi trænger til, siger Allan Sørensen.

Citychef er rystet

Det er ikke længe siden, at en anden vejlenser, Trine Knudsen, valgte at flytte en anden af Vissingsgades mangeårige tøjbutikker, "Trine K", til Viborg.

Siden valgte Helle Madsen at rykke sin skobutik "Helle M." i Søndergade, så sidegaden er ramt i disse måneder, og Momentums skæbne ærgrer ikke mindst citychef, Marianne Jeppesen.

- Jeg er helt rystet, for jeg vidste intet om det, og jeg er rigtig ked af at høre det. Det gør altid ondt, når en butik lukker, men Momentum er en af de store og en af Vejles destinationsbutikker. Ligesom Tendens i Nørregade og Fleur i Vestergade er det en butik, folk kører til fra andre byer for at besøge, fortæller Marianne Jeppesen.

Burde kunne tiltrække

Med mærker som Paul Smith, Moncler og Hugo Boss på bøjlerne henvendte Momentum sig til en købestærk målgruppe, og det faktum forstærker ærgrelsen hos citychefen.

- Det er ærgerligt, hvis vi ikke kan tiltrække det segment af kunder. Det burde vi kunne, og så er det vigtigt, at vi har det rigtige butiksmiks med både specialforretninger og kædebutikker udover at have en hyggelig gågade, siger hun.

Generelt er tøjbranchen udfordret i disse år, men citychefen mener ikke, det handler om en stigende nethandel, som gør livet surt for de fysiske tøjbutikker.

- Jeg ved godt, at nogle butikker lider, men ifølge de eksperter, vi taler med, er det ikke internethandlen, butikkerne dør af. Der er stadig masser af plads til de fysiske butikker, hvor du kan få de gode oplevelser. Det skal butikkerne forstå at udnytte, siger citychefen.

Efter 18 år i Vejle: Kendt tøjbutik er gået konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce