Efter hård kritik: Udvalg drøfter "hemmelige" fordebatter

Den gule ejendom skal fjernes for at give plads til nybyggeri. Foto: Yilmaz Polat

Efter hård kritik: Udvalg drøfter "hemmelige" fordebatter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naboer opdagede ikke fordebat om byggeprojekt - nu vil SFs Morten Kristensen have sag på dagsordenen.

Vejle: I november sidste år opdagede familien Østergaard og deres naboer på Rensdyrvej på Nørremarken aldrig, at Vejle Kommune bad om forslag og ideer i forbindelse med et stort byggeprojekt på grunden lige ved siden af familiens villa.

Kommunen havde annonceret den såkaldte "fordebat" på hjemmesiden vejle.dk.

Men som Vejle Amts Folkeblad skrev søndag, opdagede hverken familien Østergaard eller de øvrige naboer opslaget. På den baggrund foreslår SFs medlem af teknisk udvalg, Morten Kristensen, at kommunen udvider sin annoncering til igen at omfatte de lokale ugeaviser:

- Fra SFs side har vi gentagne gange foreslået, at offentliggørelse af planerne med videre ikke er tilstrækkeligt med annoncering på kommunens hjemmeside. Vi har ønsket annoncering i lokale aviser som tidligere i tillæg til kommunens hjemmeside og den lovpligtige offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens register, lyder det fra Morten Kristensen.

Sagen kort
  • På Nørremarken - mellem Nørremarksvej og Rensdyrvej - har en privat bygherre planer om at opføre tre punkthuse med seks lejligheder i hver. I alt 18 boliger.
  • Naboerne frygter skyggegener og indkig fra de to etager høje huse. Samtidig er man bekymrede for den ekstra trafik.
  • Byggeplanerne var i såkaldt fordebat fra 14. til 28. november fordi projektet kræver en ændring af kommuneplanen. Byggeprocenten hæves fra 30 til 65 procent på grunden, der tidligere husede en købmandsbutik/supermarked.
  • Fordebatten blev annonceret på kommunens hjemmeside, men det opdagede naboerne ikke, og de fik ikke særskilt besked, selvom de allerede nogle måneder tidligere havde været i kontakt med teknisk forvaltning i forbindelse med projektet.
  • Selve lokalplanen for projektet har været i høring fra 8. februar til 7. april, og her har naboerne afleveret indsigelse. Planen er nu på vej til endelig behandling i teknisk udvalg og byrådet.
Det nye byggeri er planlagt på en grund, der ligger mellem boligforeningen Østerbos to etagers ejendomme ved Jægervænget og villaerne langs Nørremarksvej og Rensdyrvej. Illustration: Luftfoto fra lokalplan, bearbejdet af VAF
Det nye byggeri er planlagt på en grund, der ligger mellem boligforeningen Østerbos to etagers ejendomme ved Jægervænget og villaerne langs Nørremarksvej og Rensdyrvej. Illustration: Luftfoto fra lokalplan, bearbejdet af VAF

Kan misforståes

Et af problemerne i forbindelse med den manglende opmærksomhed er, at forvaltningen i den efterfølgende sagsbehandling fortæller politikerne, at forslaget har været i fordebat, og at der ikke er kommet forslag eller ideer.

Det vil mange tolke, som om der ikke er lokal modstand - og i sagen fra Rensdyrvej og tidligere et stort etagebyggeri ved Skelvangen i Bredballe er det langt fra tilfældet.

Formanden for teknisk udvalg, Christoffer Melson (V), erklærede sig forleden villig til at drøfte spørgsmålet. Og nu sikrer Morten Kristensen, at det bliver tilfældet. SF'eren har bedt om at få en sag på dagsordenen. Her foreslår han som nævnt, at kommunen igen begynder at annoncere fordebatter, forslag til lokalplaner og miljøvurderinger i områdets ugeaviser.

- Søndagens artikel omkring høringer viser klart, at annoncering og informationen igen skal tages op, lyder det fra Morten Kristensen.

Kommunens planchef, Lars Buksti, har tidligere gjort opmærksom på, at man med annonceringen på hjemmesiden opfylder lovens krav, og at naboerne under alle omstændigheder får mulighed for at gøre indsigelse i forbindelse med den senere høring i forbindelse med lokalplanen.

Efter hård kritik: Udvalg drøfter "hemmelige" fordebatter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce