Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ekspert om netdating: Hvis man vil finde en kæreste, må man investere

Hvis man leder efter kærligheden online, er der et utal af hjemmesider, man kan søge en partner på. Modelfoto: Kristine Lund Nydahl

Ekspert om netdating: Hvis man vil finde en kæreste, må man investere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På nettet kan man lede efter en date, der er golfspiller, indsat eller bare en sød pige. Man kan søge helt bredt, eller så snævert, man ønsker. Datingekspert Jacob De Lichtenberg fortæller, at det ene ikke udelukker det andet.

Vejle: Leder man efter kærligheden online, er der et utal af muligheder. Man kan søge bredt blandt alle typer potentielle partnere på sider som single.dk, match.com eller på dating.dk, hvor der i Vejle alene er mere end 1000 enlige mænd og kvinder, der er på udkig efter en partner.

Man kan også gøre sin søgning meget mere snæver og specifik. På senior.dk kan man finde jævnaldrende singler, mens man kan finde en partner med samme religiøse overbevisning på jewishdating.dk, kristendating.dk eller måske singlemuslim.dk.

Hvis man ønsker at kunne dele sin hobby med sin fremtidige partner, er muligheden heller ikke mere end et klik væk. Pet-dating.dk er for singler der elsker deres kæledyr, mens mc-dating.dk er for folk, der elsker deres motorcykler. Golf-dating.dk behøver næppe en forklaring.

Ifølge psykolog og datingekspert Jacob De Lichtenberg kan datinghjemmesiderne opdeles i to kategorier.

- Der er de klassiske brede hjemmesider som dating.dk, som tiltaler et bredt segment. Så er der de sider, hvor man begynder at segmentere folk. Her er elitedaters et godt eksempel. De skriver, hvem det er meningen, siden er til. Det er for folk, der er karrieremindede. Der er farmerdating for folk, der vil møde en landmand og sugardaters hvor man enten skal have lyst til at give gaver for ydelser eller ydelser for gaver. På den måde henvender siderne sig til et meget specifikt segment, siger Jacob De Lichtenberg.

Om folk generelt foretrækker at søge bredt, når de skal finde en partner, eller om de benytter sig af muligheden for at finde folk, der passer til specifikke ønsker, er svært at sige.

- Jeg tror, de fleste bruger flere datingtjenester. Desuden er det ikke et statisk billede. Der en udvikling, der kan gå begge veje. Nogle starter måske med at tænke, de skal have en doktor, og finder senere ud af, de måske alligevel skal søge på en bredere hjemmeside. Andre starter på dating.dk og får mange dates, men synes, det er for upræcist, for de vil egentlig gerne have en kæreste, der også er akademiker, siger datingeksperten.

Enkemand fandt kærligheden på nettet: Der er ikke noget så frygteligt, som at være alene
Dating i dag
Gennem livet stifter de fleste mennesker bekendtskab med dating, og begrebet kaster hele tiden nye betydninger af sig. I anledning af valentinsdag sætter vi fokus på, hvordan folk dater i dag, ved at beskrive datingverdenen.Du kommer eksempelvis til at møde et ældre par, der mødte hinanden på nettet for 10 år siden, en sugardaddy og én, der fandt kærligheden på tv, - derudover giver en ekspert sit bud på, hvordan fremtidens dating ser ud.

Man må betale for kærligheden

Det er lettere at se forskel på dem, der kun bruger gratis datingtjenester og dem, der er villige til at betale.

- En gratis datingapp som Tinder er nem og hurtig at komme i gang med at bruge. Men Tinder er ikke kendt for at være et sted, man møder en kæreste. Tinder er kendt for at være et sted, man nemt kan møde nogen, man kan kysse eller komme i seng med. Skal man derimod betale 200 kroner om måneden for et medlemskab, har man også sagt, man er interesseret i noget mere alvorligt. Derfor vil der også være andre på sitet, der er interesseret i at møde en kæreste. Hvis det er det, man vil, må man investere lidt først, siger datingekspert Jacob De Lichtenberg.

Uanset om man leder efter en partner online eller offline, på dating.dk, Tinder eller tatsdating.dk, er en ting sikkert: Der er masser af gratis muligheder for at jagte kærligheden. Men måske skal man betale, for at få hvad man ønsker.

Ekspert om netdating: Hvis man vil finde en kæreste, må man investere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.