El-løbehjulskaos: De kører over for rødt og flyder i byen

El-løbehjulene er allerede i brug i København, Aarhus og Odense. Vejle forsøger sig med ordningen i et år. Arkivfoto: Søren E. Alwan

El-løbehjulskaos: De kører over for rødt og flyder i byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejlensernes nye transportmiddel, el-løbehjul, er kommet godt fra start med kilometer og ture på bagen. Men ikke alle forstår at følge færdselsreglerne og at aflevere dem ordentligt, og det er ærgerligt, mener formand i kommunen.

Vejle: "Hvornår sker den første dødsulykke her i Vejle på de nye løbehjul?"

Sådan spørger en vejlenser i Facebook-gruppen Det Sker I Vejle, efter at 100 elløbehjul blev sendt på gaden lørdag. Nogle brugere af transportmidlet overholder nemlig ikke færdselsreglerne, og det vækker vrede i byen.

I Facebook-gruppen Det Sker I Vejle får løbehjulene masser af kommentarer med på vejen. I skrivende stund er der 274 kommentarer knyttet til to løbehjulsopslag, der handler om krydsning af røde lyskryds, kørsel på vejen og henkastede løbehjul.

Og også avisen har modtaget henvendelser fra læsere, der fortæller om ulovlig færdsel på træpromenaden ved lystbådehavnen og parkerede cykler midt på fortovet.

El-løbehjul
  • Antal: 100 el-løbehjul i Vejle
  • Fart: Kører op til 20 km/t
  • Regler: Følger regler for cyklister
  • Aldersgrænse: 18 år
  • Brug: Download app'en VOI Scooter - Get Magic Wheels
  • Pris: 10 kroner for at låse løbehjulet op + 1,50 kroner pr minut


Kilde: Gerda Haastrup Jørgensen (V), fmd. teknisk udvalg, Vejle Kommune

Uventede startproblemer

Vejle Kommune har også fået nogle enkelte henvendelser siden lørdag klokken 10, hvor løbehjulene blev sat ud i trafikken, fortæller formanden for teknisk udvalg, Gerda Haastrup Jørgensen (V). Henvendelserne handler især om løbehjul, der flyder på tilfældige fortove.

- Jeg havde ikke troet, det ville blive et problem. Når man har 50 steder at placere dem, så burde det kunne lykkes. Jeg er ikke skuffet, men argh... det kan vi altså godt gøre bedre, siger udvalgsformanden.

Hun vil nu følge op på, om brugerne er gode nok til at aflevere el-løbehjulene de rigtige steder, eller om der skal gøres tiltag.

- Det burde altså kunne lykkes at gøre det rigtigt, siger hun.

Giver det tid

Reaktionerne på de to Facebook-opslag er af blandet karakter. For eksempel frygter Lisbeth Rasmussen for konsekvensen af de bløde løbehjulsbrugeres færdsel, og Lis Mortensen skriver, at hun næsten blev pløjet ned af fem, mens mange andre er positive og nysgerrige på, hvordan løbehjulene bruges. Man bliver da også nødt til at give det lidt tid, mener Gerda Haastrup Jørgensen.

- Vejlenserne skal lige lære ordningen at kende. Måske er det ikke tydeligt nok, hvordan man bruger løbehjulene, og så kan det være, vi skal kigge på, om vi skal have nogle skilte op, eller hvordan vi gør opmærksom på det, siger udalgsformanden.

Foreløbigt vil hun give tilvænningsprocessen en uges tid, for hun tror på, at det kan lykkes.

- Hvis vi lige strammer an og sætter os ordentligt ind i det, så tror jeg på, at man kan blive bedre, håber hun.

El-løbehjulskaos: De kører over for rødt og flyder i byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce