Elevgruppe vil udfordre fordomme om HTX

Mie, Victor, Nikolaj, Max og Aurora fra 3.g på Vejle Tekniske Gymnasium vil fordommene, de møder om HTX-uddannelsen, til livs. Foto: Vejle Tekniske Gymnasium

Elevgruppe vil udfordre fordomme om HTX

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En gruppe elever fra Vejle Tekniske Gymnasium mener, at mange har en forkert opfattelse af HTX-uddannelsen. De vil udfordre fordommene ved skolens åbent hus og informationsaften.

Vejle: En skole, der kun er for drenge, som er fagligt hårdere end andre skoler, og hvor man ikke dyrker det sociale uden for skoletiden.

Sådan lyder en stribe fordomme, som en gruppe elever fra Vejle Tekniske Gymnasium (HTX) har sat sig for at udfordre. Det sker i første omgang, når skolen i lighed med byens andre gymnasier holder åbent hus lørdag 12. januar.

- Da jeg skulle vælge ungdomsuddannelse, var jeg meget i tvivl. Jeg havde en fordom om, at HTX var en teknisk skole med en smule gymnasium oveni. Nu er jeg klar over, at det er en 100 procent gymnasial uddannelse, hvor man blot lærer på en anden måde - gennem projekter, gruppearbejde og afprøvning af teorier i praksis, siger Aurora, der går i 3.g på skolen.

Elevgruppen, der vil fordommene til livs, hører ofte også, at HTX hovedsageligt er en uddannelsesvej for drenge. Det er dog langt fra virkeligheden, fortæller én af eleverne, Mie.

- På min studieretning er vi 60 procent piger, og fordelt over hele gymnasiet er pigernes andel tæt på 30 procent, siger hun.

Udover åbent hus på lørdag holder Vejle Tekniske Gymnasium også informationsaften onsdag 16. januar fra klokken 19.

Jeg havde en fordom om, at HTX var en teknisk skole med en smule gymnasium oveni. Nu er jeg klar over, at det er en 100 procent gymnasial uddannelse, hvor man blot lærer på en anden måde.
Aurora, elev på Vejle Tekniske Gymnasium

Elevgruppe vil udfordre fordomme om HTX

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce