Fare for brand: Gårdfolk fik selv 250 køer ud af stalden

Brandvæsenet fik melding om, at der var fare for dyr ved en gårdbrand i Ullerup. Men det gik ikke så galt. Arkivfoto

Fare for brand: Gårdfolk fik selv 250 køer ud af stalden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kunne være gået helt galt, da en busk op ad en stald med køer begyndte at brænde.

Ullerup: Der kom melding om gårdbrand med fare for dyr mandag eftermiddag klokken 15.36.

Derfor ilede brandvæsenet til Bøllundvej, hvor meldingen kom fra.

- Men det var heldigvis ikke så slemt, fortæller indsatsleder Kristian Müller fra TrekantBrand i Vejle.

- Det viste sig, at det var en busk, der brændt op ad staldbygningen. Ilden havde kun lige fået en lille smule fat ved enkelte tagplader.

Branden var dog mere eller mindre slukket, da brandfolkene nåede frem. Og de 250 køer, som havde stået i stalden, som var i fare for at brænde, var allerede kommet ud af bygningen.

- Der havde været en lille smule røg i stalden, forklarer Kristian Müller, men tilføjer, at ingen dyr var kommet noget til.

Folkene på gården havde selv slukket fået branden med en pulverslukker, og derfor var der kun behov for at efterslukke.

23-årig mand sigtet

Vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt fortæller, at en medarbejder på gården havde været i gang med at arbejde med en ukrudtsbrænder på stuehusets terrasse, og det er årsagen til, at der gik ild i busken.

- Vinden tog fat i noget af det afbrændte materiale, som blæste ind i busken, der stod op ad stalden, fortæller vicepolitiinspektøren og tilføjer, at den 23-årige mand, som havde arbejdet med ukrudtsbrænderen, kan se frem til en sigtelse for overtrædelse af Beredskabsloven.

Indsatsleder Kristian Müller opfordrer desuden til, at man er varsom, når man arbejder med ild i øjeblikket.

- Selvom det har regnet for nylig, er der altså mange områder, hvor det er tørt. Det er lige knap og nap, at alt er blevet grønt endnu. Så især områder med buske og græs kan være tørre.

Fare for brand: Gårdfolk fik selv 250 køer ud af stalden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce