Fastland-serien opfordrer unge: Mærk efter inden I drikker alkohol

Der var både plads til grin og alvor, da web-serien Fastland fredag var forbi Campus Vejle for at fortælle om serien og dele dets budskab om alkohol med skolens elever. Foto: Mette Mørk

Fastland-serien opfordrer unge: Mærk efter inden I drikker alkohol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nye web-serie Fastland vil gerne sætte fokus på unges drukkultur. Fredag middag lagde de vejen forbi Campus Vejle for at dele seriens budskab med skolens elever.

Vejle: Det var et fyldt auditorium som fredag eftermiddag tog imod skuespillere fra ungdomsserien Fastland, der var forbi Campus Vejle som første stop på deres Danmarks-turné.

Tournén har det formål at fortælle landets unge om de konsekvenser, der kan være forbundet med at drikke for meget alkohol, men ønsket er ikke, at det skal være en skræmmekampagne. 

- Vi ønsker ikke at skræmme de unge, for det får vi ikke noget ud af. Hvis vi skræmmer de unge, går de i forsvar og lytter ikke til os. Derfor ønsker vi at få en god dialog med dem og få dem til at åbne op og dele deres erfaringer med alkohol, siger Nina Kirk, som er talskvinde fra serien. 

Serien ønsker ikke at fortælle de unge, at de ikke skal drikke alkohol, men derimod at sætte fokus på mængden af alkohol, og hvad der kan ske, hvis de drikker for meget. 

Hvad er Fastland?
Fastland er en miniserie produceret af instruktøren Martin Skovbjerg for Alkoholpartnerskabet.Formålet med serien er at skabe en moderne informationskampagne der skal forsøge at skabe et mere sikkert og trygt natteliv, ved at sætte fokus på unge og alkohol.

Med serien Fastland er håbet, at skabe en historie der vil få de unge til at tænke over, hvordan de behandler hinanden og sig selv når de drikker. Og når de ikke drikker.

Et stort tema i Fastland er nemlig hvordan det er at være ung og omgås venner der drikker, når man ikke selv drikker.
Fastland havde inviteret et panel som delte både sjove og alvorlig historier fra deres egne erfaringer med for meget alkohol. Foto: Mette Mørk
Fastland havde inviteret et panel som delte både sjove og alvorlig historier fra deres egne erfaringer med for meget alkohol. Foto: Mette Mørk

Erfaringer gør klogere

Til fredagens oplæg havde serien inviteret et panel bestående af både elever fra skolen, skuespillere fra serien og kendte personer. Her delte panelet egne erfaringer fra byturer, hvor der måske var kommet lidt for meget alkohol indenbords.

Og selvom historierne havde et alvorligt budskab, var der også plads til grin fra publikum. 

- Det er vigtig, at der også er noget humor til stede. Humoren gør, at budskabet når ind til de unge og rammer dem, så de husker det og begynder at tænke over det, siger Nina Kirk. 

Ved oplægget blev der også vist klip fra serien og flere unge nikkede genkendende, da de efterfølgende blev spurgt, om de havde prøvet at gøre noget, mens de var fulde, som de efterfølgende havde fortrudt. 

Flere af panelets deltagere havde også gode råd til de unge, og mange af dem lød på, at de skal huske at mærke efter inden de drikker alkohol og altid have sig selv med i det. De må aldrig lade sig presse til at drikke. 

Der var både plads til grin og alvor, da web-serien Fastland fredag var forbi Campus Vejle for at fortælle om serien og dele dets budskab om alkohol med skolens elever. Foto: Mette Mørk
Der var både plads til grin og alvor, da web-serien Fastland fredag var forbi Campus Vejle for at fortælle om serien og dele dets budskab om alkohol med skolens elever. Foto: Mette Mørk

Deler budskabet i hele landet

Fastland skal besøge omkring 20 skoler i Danmark de næste måneds tid og holdet bag ønsker at give eleverne en oplevelse, som giver dem stof til eftertanke. På tournén er dialog i fokus og de vil gerne skabe en debat på en ligeværdig og nytænkende måde.

- Håbet er, at denne skole-tour kan få de unge i tale og ikke længere lade deres stemme fylde så forsvindende lidt i debatten, fortæller Nina Kirk. 

Hun mener, at det alt for ofte er de voksne som tager debatten om alkohol op og taler hen over hovedet på de unge og det er en skam, da de unge selv bliver nødt til at tage en aktiv del i snakken om alkoholvaner.  

- Vi håber jo lidt, at vi kan ændre de unges alkoholkultur set i forhold til, hvordan de omgås alkohol. Derfor deler vi vores erfaringer med de unge og håber, de unge vil dele deres med os, siger Nina Kirk. 

Fastland-serien kunne fra september i år ses på de sociale medier. 

Holdet bag Fastland tager den næste måned rundt i hele Danmark for at sprede deres budskab. Her ses Nina Kirk, som ikke var bange for at dele sine knap så gode erfaringer med alkohol. Foto: Mette Mørk

Flere af deltagerne fra panelet havde gode råd til de unge, som alle lød på, at de skal huske at mærke efter i maven, inden de drikker alkohol, og at de aldrig må lade sig presse. Foto: Mette Mørk

Annonce
Annonce