Fjernvarmearbejde giver trafikbøvl: Spærrer gader omkring banegården

Den nye fjernvarmeledning skal forsyne området omkring Ibæk Strandvej. Det står fast, at de nye boliger i Casas projekt ved bygrænsen (område 1) kobles på nettet - men der er også tilbud til private og virksomheder i området. Kort: Vejle Kommune

Fjernvarmearbejde giver trafikbøvl: Spærrer gader omkring banegården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Fjernvarme sætter gang i arbejdet med at lægge varmerør til nyt boligområde ved Ibæk Strandvej.

Vejle: Det bliver en del mere besværligt at bevæge sig omkring Vejle Banegård og Havneparken i bil i den kommende tid.

Vejle Fjernvarme sætter mandag 15. oktober gang i arbejdet med en ny fjernvarmeledning, der skal forsyne et nyt boligområde ved Ibæk Strandvej med fjernvarme.

En af konsekvenserne er, at Danmarksgade bag banegården bliver ensrettet fra 15. oktober til og med 26. oktober.

Al indkørsel skal i den periode foregå fra Sjællandsgade. Ensretningen betyder, at bilister ikke kan svinge ind i gaden fra Havnegade.

Varme til 1,7 millioner kvadratmeter
I 1987 blev Stribæk Varmecentral og Grejsdalens Varmecentral fusioneret med Vejle Fjernvarmeselskab. Fusionen skete i forbindelse med, at der blev ført overskudsvarme fra Skærbækværket og Shell i Fredericia til Vejle by via det nye TVIS-net.Selskabet skiftede 1. december 2010 navn til Vejle Fjernvarme a.m.b.a. - altså et andelsselskab med begrænset ansvar.

Tilslutningen til Vejle Fjernvarme var pr. 1. juni 2017 på 1.770.000 kvadratmeter opvarmet areal, svarende til cirka 13.600 parcelhuse på 130 kvadratmeter.

Fjernvarmekunderne fordeler sig på større boligbebyggelser, industrivirksomheder, offentlige institutioner og parcelhuse med videre.

Kilde: Vejle Fjernvarmes hjemmeside

Kryds lukkes

Til gengæld er det Havnegade, man skal vælge, hvis man har ærinde i Havneparken. Vejen af samme navn spærres ved Sjællandsgade fra mandag til 19. november. Bilisterne på Sjællandsgade kommer også til at møde en ny lysregulering - i krydset med Havneparken. Den nye signalregulering vil være i aktion fra 15. oktober til 9. november.

Varmeforsyningen af området mellem Ibæk Strandvej og Sønderåen kræver nye og større rør. Derfor skal der graves op. Ifølge direktør Jesper Wolsgaard fra Vejle Fjernvarme skal den nye ledning kobles på det eksisterende net omkring Danmarksgade. Og det arbejde tages der hul på med et første spadestik mandag klokken 11.

Under jernbanen

Den nye ledning kommer til at strække sig cirka halvanden kilometer. På ruten mod Ibæk Strandvej skal ledningen blandt andet under godsbanesporet mod Vejle Havn og Sønderåen - to af de større udfordringer.

For at få ledningen under jernbanen uden at skade sporet skal entreprenøren Arkil sørge for en underboring i 2,5 meters dybde. Derfor etableres to stålkasser - en på hver side af sporet. Derefter skal der bores, inden håndværkerne monterer et 56 centimeter bredt stålrør, som selve fjernvarmerøret sendes igennem.

Alt i alt løber projektet op i 23 millioner kroner. Når ledningerne er på plads, vil 200 boliger med sikkerhed blive forsynet med fjernvarme. Men der er også tilbud til de nuværende beboere langs Ibæk Strandvej om at få fjernvarme lagt ind som erstatning for enten naturgas eller opvarmning med oliefyr.

Fjernvarmearbejde giver trafikbøvl: Spærrer gader omkring banegården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce