Fødselar og borgmester fik kniven af sine byrådskolleger

I din alder skal man begynde at tænke på æresmedlemsskaber - og jeg har sikret dig et i Triangle Razorbacks, fordi de har en gris i deres logo, lød det fra viceborgmester Dan Arnløv med henvisning til borgmesterens "bierhverv" som svineproducent. Æresmedlemsskabet blev dog af den amerikanske fodboldklubs cheerleaders, fordi borgmesteren ikke er bredskuldret nok. Foto:Yilmaz Polat

Fødselar og borgmester fik kniven af sine byrådskolleger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jens Ejner Christensen (V) får mulighed for at se kommunen i helikopter-perspektiv og behøver ikke købe vin lige med det samme

Vejle: Hvad giver man en borgmester, der har alt?

Tjah, hvis man er politiske kolleger, hvorfor så ikke give ham kniven.

Det var netop, hvad Vejle Byråd besluttede, da de skulle finde på gave til kommunens førstemand i anledning af hans 50 års fødselsdag. Og tirsdag fik Jens Ejner Christensen (V) så gaven overrakt ved den officielle fødselsdagsreception i Spinderihallerne.

Jeg ved, at du har en jernbanebro, du ikke ønsker dig - vi overtager den gerne ved Lillebælt i stedet
Johannes Lundsfryd Jensen (S) - borgmester i Middelfart i sin tale på vegne af Trekantområdets borgmestre
Køkken-kniven, der var byrådets gave, er fremstillet af Steffen Jarl, der har den lokale virksomhed Early Nature. Skaftet er skåret af et stykke træ fra en guldregn, der er fældet i Kellers Park for 40-50 år siden. Bladet er japansk stål smedet i 67 lag. Privatfoto

Hav af afstemninger

Her var flere hundrede gæster mødt op for at fejre Vejles borgmester siden marts sidste år. Antallet af gaver var tæt på 300, da avisen tjekkede listen, og også fra talerstolen, var der verbale gaver til fødselaren.

Kommunens viceborgmester, Dan Arnløv Jørgensen (K), understregede ganske vist med et smil, at det var svært at nå til enighed i byrådet om målet af ros:

- Vi måtte igennem et hav af afstemninger. Godt, du ikke skulle overvære det. Men vi nåede da frem til, at halvdelen synes, at du er en OK borgmester, selvom der var lidt problemer internt i Venstres gruppe. Og alle synes, at du er en flink fyr, lød det fra viceborgmesteren.

Viceborgmester Dan Arnløv var en slags vært for receptionen i Spinderihallerne. Han overrakte blomster til borgmesterfrue Anita som tak for, at kommunen må trække så mange timer på hendes mand. Foto: Yilmaz Polat

Crooner underholdt

Personligt ville han også godt strække sig så langt som til sige, at han faktisk godt kunne lide borgmesteren for hans evne til at være fleksibel og gå efter resultater:

- Og så har du en evne til at nedbryde bastioner med et smil, sagde Dan Arnløv.

Mens viceborgmesteren nøjedes med at tale, havde kommunaldirektør Niels Ågesen også sang på programmet.

Det var dog ikke direktøren selv, der croonede "New York New York". Den opgave overlod han til sangeren Hans Toft Olesen, der gav den i bedste Frank Sinatra-stil.

Taler var der masser af - og de udløste smil hos en synligt glad og afslappet 50 års fødselar. Foto: Yilmaz Polat
Taler var der masser af - og de udløste smil hos en synligt glad og afslappet 50 års fødselar. Foto: Yilmaz Polat

Rane anbefaler syrebad

Inden havde kommunaldirektøren også nået at rose sin øverste politiske chef for det første år som borgmester og en opfordring fra tv-kendissen og nationalmuseumsdirektør Rane Willerslev:

- Jeg bad ham sende dig et par gode råd - og de lød, at du skal tænke vildt og sende kommunen i syrebad for at fjerne den sidste korrekthed, citerede Niels Ågesen.

Det med syrebadet stod ikke i medarbejderrepræsentant Rikke Vagn Hansens manuskript. Hun opfordrede borgmesteren til at huske tænkepauserne og overrakte seks bøger til inspiration.

Dem takkede borgmesteren for, ligesom for alle de både verbale og fysiske gaver, blandt andet en times helikopterflyvning over kommunen: Skænket af Venstre-formand Jacob Bogh Nielsen på foreningens vegne.

Vejles vægtere sørgede traditionen tro for god ro og orden og supplerede med skønsang. Foto: Yilmaz Polat
Vejles vægtere sørgede traditionen tro for god ro og orden og supplerede med skønsang. Foto: Yilmaz Polat
Der var naturligvis sørget for både mad og drikke til de mange receptionsgæster. Foto: Yilmaz Polat
Der var naturligvis sørget for både mad og drikke til de mange receptionsgæster. Foto: Yilmaz Polat
Gaverne væltede ind og bag gavebordet havde Marianne Andresen (t.h.) og Annemette Andersen travlt med at registrere og sætte på plads. Foto: Yilmaz Polat
Gaverne væltede ind og bag gavebordet havde Marianne Andresen (t.h.) og Annemette Andersen travlt med at registrere og sætte på plads. Foto: Yilmaz Polat
Billunds borgmester Ib Christensen (V) var en af flere kolleger, der kom forbi Spinderihallerne for at sige tillykke. Foto: Yilmaz Polat
Billunds borgmester Ib Christensen (V) var en af flere kolleger, der kom forbi Spinderihallerne for at sige tillykke. Foto: Yilmaz Polat
Avisen havde valgt et bålfad som gave. Sså kunne borgmesteren brænde avisen sikkert af, hvis han følte, at vi havde ristet ham for voldsomt. Foto: Yilmaz Polat
Avisen havde valgt et bålfad som gave. Sså kunne borgmesteren brænde avisen sikkert af, hvis han følte, at vi havde ristet ham for voldsomt. Foto: Yilmaz Polat
Middelfart har også fået ny borgmester for nyligt, og Johannes Lundsfryd hilste på og holdt tale på vegne af Trekantområdet Danmark, hvor han er næstformand, mens Jens Ejner Christensen er formand. Foto: Yilmaz Polat

        Fredericias borgmester, Jacob Bjerregaard (S), (i midten) fik sig en snak med sin partifælle Søren Peschardt (t.h.) og Venstre-byrådsmedlemmet Lars Schmidt. Foto: Yilmaz Polat

Annonce
Annonce