Gadehjælpen til de mest udsatte holder flyttedag

Leder Sanne Bjerggård (til højre) tager sammen med blandt andre socialrådgiver Signe Kyed Stelzner sig af byens mest udsatte borgere. Arkivfoto: Mads Hansen

Gadehjælpen til de mest udsatte holder flyttedag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra 31. december huser Café Parasollen ikke længere gadeteamet. Med Sanne Bjerggård i spidsen flytter det i nye lokaler og får hjælp fra nye samarbejdspartnere.

Vejle: Siden 2015 har gadeteamet gået Vejles gader og stræder tynde. Det har talt med de allermest udsatte. Givet dem rene kanyler, hjulpet dem til lægen og forsøgt at finde en bolig til dem. 

Og sådan fortsætter det. Men ikke længere under det sociale værested Café Parasollen, KFUM's Sociale Arbejde. Det fortæller leder Sanne Bjerggård, der kun vil løfte en flig af sløret for de fremtidige planer. Hun understreger dog, at tilbuddet i grove træk kommer til at ligne sig selv.

- Folk må ikke tro, at gadeteamet ophører. Det gør vi ikke. Vi fortsætter med vores gode arbejde for gode mennesker i en svær situation, siger hun.

Tager suppeaften med

Sanne Bjerggård har ligesom socialrådgiver Signe Kyed Stelzner været med siden begyndelsen af projektet, som lige nu består af fire mennesker udover hende, heriblandt også en social- og sundhedsassistent og to mentorer.

Når de ikke har været udenfor, har de holdt til på adressen i Vestergade, hvor de blandt andet er kendt for deres ugentlige suppeaften. 

Alt det tager de med, når de 31. december vinker farvel. Indtil videre har gadeteamet været finansieret af private donationer og puljemidler fra blandt andet Socialstyrelsen. Sidstnævnte skal hvert år søges på ny, og projektet har tidligere været truet af lukning, men overlevet.

Vokset ud af rammerne

Hvordan finansieringen bliver fremover, vil leder Sanne Bjerggård ikke fortælle, ligesom hun heller ikke vil ud med en ny placering i byen og nye samarbejdspartnere. De sidste brikker i puslespillet skal lige falde på plads og gør det efter planen i den kommende uge.

Men hun er glad og desuden sikker på, at brugerne ikke kommer til at mærke skiftet.

- Gadeteamet er vokset, og vi fylder mere og mere nede på Parasollen. Så på den måde er det måske naturligt, at gadeteamet flytter hjemmefra, siger Sanne Bjerggård.

Café Parasollen er stadig på jagt efter en ny leder, da Michael Valbjørn efter kun otte måneder på posten stopper. Ansøgningsfristen er 11. december.

Gadehjælpen til de mest udsatte holder flyttedag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce