Gæsterne er gået, ballet er forbi: Kendt værtshus er lukket

Værtshuset i Staldgaardsgade er lukket. Nu skal der være lejligheder. Privatfoto

Gæsterne er gået, ballet er forbi: Kendt værtshus er lukket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervsmæglerfirmaet Halberg & Olsen Erhverv har netop solgt ejendommen Staldgaardsgade 41. Morgenværtshuset No. 41 er lukket.

Vejle: "Brugt er hver en skilling, meget dygtig mand."

Flere har ganske sikkert sunget med på John Mogensens "Sidder på et værtshus", men nu er sangen forbi. Byens bedste værtshus, som No. 41 i Staldgårdsgade i Vejle blev kaldt, er lukket.

Erhvervsmæglerfirmaet Halberg & Olsen Erhverv har netop solgt ejendommen Staldgaardsgade 41 i Vejle, som siden midt 70'erne har huset det ikoniske morgenværtshus No. 41. Ejendommen har været i Kirsten Prüsses eje siden år 2002, hvor hun ligeledes har drevet værtshuset og videreført traditionen med at beværte de mange glade kunder efter en god aften i byen.

Kirsten Prüsse valgte at sætte bygningen til salg efter en rygskade, og dermed sluttede en lang karriere som værtshusejer.

"Gæsterne er gået, ballet er forbi."

- Hvor er tiden dog blevet af? Godt 17 år, det er ikke til at forstå. Jo, måske - når man ser sig selv i spejlet, lyder det med et smil fra Kirsten Prüsse.

Hun er uddannet på Munkebjerg Hotel i receptionen og har tidligere også arbejdet som social- og sundhedsassistent.

- I 2002 så jeg stedet, og fik lyst til at prøve noget nyt. Men nu er den periode i mit liv altså forbi. Jeg har mødt en masse mennesker gennem årene, og det føles da tomt og sørgmodig at sige farvel, siger Kirsten Prüsse, der brækkede ryggen ved et trappefald sidste år.

Nu og her står den på lidt ferie og en masse familietid. Fremtiden byder måske på et deltidsjob, hvis ryggen altså kan klare det.

Køber af ejendommen er ifølge Halberg & Olsen Erhverv tømrermester Søren Bak, som driver tømrervirksomhed i Vejle. Han har erhvervet ejendommen via sit ejendomsselskab og påbegynder snarest en omfattende renovering, hvor det tidligere værtshus No. 41 vil blive omdannet til lejligheder.

Kirsten Prüsse har valgt at lukke værtshuset No. 41. Arkivfoto: Angelina Owino
Kirsten Prüsse har valgt at lukke værtshuset No. 41. Arkivfoto: Angelina Owino
Siden 2002 har Kirsten Prüsse haft sin gang i dette lokale, men nu er det slut. Privatfoto
Siden 2002 har Kirsten Prüsse haft sin gang i dette lokale, men nu er det slut. Privatfoto

Gæsterne er gået, ballet er forbi: Kendt værtshus er lukket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce