Gik ind i have med hætter på: Politihunde finder to mænd og en skarpladt pistol

Den pistol, som mændene havde med sig, var en 22 kaliber salonpistol. Vicepolitiinspektør Carsten Thostrup beskriver den som et mindre skydevåben. Arkivfoto: Michael Bager

Gik ind i have med hætter på: Politihunde finder to mænd og en skarpladt pistol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag morgen fik politiet anmeldelse om to mænd set på Vardevej iført hætter. Den ene blev set med en pistol i hånden.

Vejle: Politiet ved endnu ikke, hvad to vejlensere lavede omkring Vardevej tidligt torsdag morgen klokken 05.27, hvorfor de var iført hætter, og hvorfor den ene var bevæbnet med en skarpladt pistol.

Men det skal et grundlovsforhør klokken 14 torsdag eftermiddag forhåbentlig være med til at løfte sløret for.

Det lykkedes nemlig politiet at anholde de to mænd, fortæller vicepolitiinspektør Carsten Thostrup fra Efterforskningscenter Midt.

- Nogen så de to mænd gå ind i en have ved Vardevej, og den ene går med en pistol i hånden. Vi kom ret hurtigt derud, slår vicepolitiinspektøren fast.

Puttede sig i græsset

Politiet havde hunde med, og de snuste sig igennem haven, en hæk og ud på Vestbanevej. Herfra fulgte de sporet ned mod fodboldbanen, og i noget tæt bevoksning sad de to mænd og puttede sig.

Der er tale om to vejlensere på 26 og 38 år.

Hundene fandt også hætterne og to trøjer, og pistolen viste sig at ligge gemt under en bil i nærheden.

Mændene blev anholdt og ført med på politistationen. Her skal de afhøres, hvorefter der vil ske fremstilling i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding klokken 14.

Vicepolitiinspektør Carsten Thostrup forventer, at det kommer til at ske for lukkede døre, og understreger, at besiddelse af en skarpladt pistol i det offentlige rum er en alvorlig sag.

Gik ind i have med hætter på: Politihunde finder to mænd og en skarpladt pistol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce