Glem ø-lejr og brændte bh'er: Kvinder genopliver feministisk forening og vil have mændene med

Det er på tide, at Vejle får en forening, der vil arbejde bredt for ligestillling mellem mænd og kvinder. Det mener byrådsmedlem Birgitte Vind (S) og Nina Chatelain, der derfor er med til at relancere Dansk Kvindesamfund Vejle. Foto: Yilmaz Polat

Glem ø-lejr og brændte bh'er: Kvinder genopliver feministisk forening og vil have mændene med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En gruppe vejlensiske kvinder vil genoplive foreningen Dansk Kvindesamfund i Vejle. De håber, at også mænd vil tage del i ligestillings-debatten.

Vejle: En gruppe vejlensiske kvinder vil på mandag 14. januar genoplive foreningen Dansk Kvindesamfund Vejle. Det sker med en generalforsamling i Foreningernes Hus i Vissingsgade klokken 19, og initiativtagerne håber, at både mænd og kvinder vil dukke op.

Hvis nogen undrer sig over det lidt gammeldags navn, skyldes det, at den allerførste afdeling af Dansk Kvindesamfund blev stiftet helt tilbage i 1871. Dermed er Dansk Kvindesamfund Danmarks ældste kvindesags-forening.

Byrådsmedlem Birgitte Vind (S), som er en af initiativtagerne forklarer, at "bagkvinderne" lidt tilfældigt blev klar over, at den gamle afdeling i Vejle aldrig var blevet opløst, men bare ligger i dvale.

- Vi var nogle kvinder, som tilfældigvis kom til at tale om, at ligestilling er super-aktuelt, og at der mangler et forum i Vejle, hvor mænd og kvinder i fællesskab kan arbejde for at få ligestilling på dagsordenen. Det vil vi gerne bruge Dansk Kvindesamfund Vejle til, siger Birgitte Vind.

Formål: At hæve kvinden
Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871 på initiativ af Matilde og Fredrik Bajer og er Danmarks ældste kvindeorganisation.Foreningen har gennem alle år først og fremmest organiseret middelklassens kvinder og har altid været partipolitisk neutral.

Den første formålsparagraf for Dansk Kvindesamfund var: "... at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gøre hende til et selvstændigere Medlem af Familie og Stat, navnlig ved at aabne Adgang til Selverhverv."

Fra 1885 har organisationen været udgiver af bladet "Kvinden & Samfundet".

Kilde: Danmarkshistorien.dk/Aarhus Universitet
Nina Chatelain har som tilflytter fra Canada lært en masse om Danmark via foreningslivet. Hun er i dag formand for Vejle Expat Network, og har sammen med Birgitte Vind brugt kræfter på at genoplive Dansk Kvindesamfund Vejle. Foto: Yilmaz Polat
Nina Chatelain har som tilflytter fra Canada lært en masse om Danmark via foreningslivet. Hun er i dag formand for Vejle Expat Network, og har sammen med Birgitte Vind brugt kræfter på at genoplive Dansk Kvindesamfund Vejle. Foto: Yilmaz Polat

Satser på flad struktur

Hun tilføjer, at det ikke bare handler om den aktuelle #metoo-debat, men også om, at mænd i dag gerne vil spille en større rolle i familielivet og have lige adgang til barsel og forældreorlov med deres børn.

- Desuden er ligestilling ét af 17 verdensmål, som FN har vedtaget, og som Danmark har tilsluttet sig, så der er virkelig bred fokus på emnet lige nu, tilføjer hun.

En anden af initiativtagerne til mødet på mandag er canadiske Nina Chatelain, som også er formand for Vejle Expat Network, VEN.

- Vi har tænkt os, at den genoplivede forening skal have en meget flad struktur. Det skal være sådan, at man også kan være med, hvis man gerne vil arbejde med et bestemt emne eller arrangement. Så har man lyst til at være med i en arbejdsgruppe om eksempelvis at rettigheder for fædre eller mere ligelig kønsfordeling i brancherne på arbejdsmarkedet, skal man endelig deltage i mødet mandag aften eller melde sig ind, siger Nina Chatelain.

Kvindekamp i Vejle i 70'erne
Kirsten Dalager, der i en årrække ledede Vejles kvindekrisecenter, var aktiv i Dansk Kvindesamfund Vejle, da kvindekamp var udtrykket, man brugte for kampen for ligestilling.

- Foreningen var meget aktiv i 1970'erne, 80'erne og frem til 90'erne, husker Kirsten Dalager.

- Vi arrangerede blandt andet mange foredrag og havde fokus på emner som kvinder og sundhed og voldsramte kvinder.

Da vi nåede frem til omkring år 2000, dalede interessen, og holdningen i samfundet blandt både kvinder og mænd var: "Ligestilling - det har vi da opnået".

- I dag har hele #metoo-bevægelsen blandt andet kastet lys over kvinders ulige vilkår i hele verden, og dermed at kampen for ligestilling blevet genoplivet, siger Kirsten Dalager.

Forkvinde har meldt sig

Marianne Holt, der nok bedst er kendt for sit glødende engagement i landsbyen Jerlev, har sagt ja til at stille op til posten som forkvinde. Desuden er Nina Chatelain og en håndfuld andre kvinder klar til at stille op til bestyrelsesposterne. Man kan selvfølgelig sagtens stille op til styregruppen, men man kan også bare melde sig ind i foreningen og være aktiv i et enkelt projekt.

Nina Chatelain og Birgitte Vind understreger, at den nye forening gerne vil række hånden ud og samarbejde med andre af kommunens foreninger, der har familieliv på dagsordenen. Det kunne være Sex og Samfund, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Red Barnet og Foreningen Far.

- Vi vil gerne have plads til alle, der har ligestilling på dagsordenen. Derfor vil vi heller ikke være politiske. Vi håber dermed at kunne bygge bro mellem alle uanset køn, politiske overbevisning og nationalitet, siger Nina Chatelain.

Det ophavskvindernes drøm, at Dansk Kvindesamfund Vejle også kan være med til at knytte netværk mellem kvinder med muslimsk baggrund, som ikke i dag er særligt godt repræsenteret i foreningslivet.

Glem ø-lejr og brændte bh'er: Kvinder genopliver feministisk forening og vil have mændene med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce