Godt nyt til de mest udsatte: Vejles hjemløse får et nyt herberg

Med det nye tilbud stopper Vejle Kommune samarbejdet - også økonomisk - med herberget i Havnegade. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Godt nyt til de mest udsatte: Vejles hjemløse får et nyt herberg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Adressen er endnu ukendt, men det kombinerede herberg og værested åbner efter planen til foråret og skal drives af Vejle Krisecenter.

Vejle: Byens mest udsatte får et nyt sted at søge ly fra natten.

Til foråret åbner et nyt herberg. Hvor det kommer til at ligge, står endnu ikke klart, men det skal drives af Vejle Krisecenter.

Det har voksenudvalget besluttet efter en længere proces, der er sket for lukkede døre. Der er lagt op til, at herberget også skal indeholde et værested, så Kirkens Korshærs varmestue i Flegmade og Café Parasollen får selskab.

På mandag skal politikerne tage stilling til, om den del af tilbuddet skal holde åbent i weekenden.

Det er en stor glæde, for det har været et ønske længe. Også set i forhold til de problemer, som vi har haft på området. 
 

Et stort ønske længe

Krisecentret har sendt to forslag. Det ene er, at man holder åbent lørdag og søndag. Så ender den årlige udgift for kommunen på 2,8 millioner kroner mod to millioner kroner, hvis der er weekendlukket. Man anslår, at det koster i omegnen af 300.000 kroner at etablere sig på en adresse i formodentlig midtbyen. 

Som formand for voksenudvalget glæder Gitte Frederiksen (V) sig over, at et nyt herberg er blevet muligt. Det sker, fordi man til budgetforhandlingerne for 2018 satte en god millionsum af til udsatteområdet. 

- Det er en stor glæde, for det har været et ønske længe. Også set i forhold til de problemer, som vi har haft på området. Nu kommer der forhåbentlig ro på, siger Gitte Frederiksen.

Med et nyt tilbud stopper støtten til det eksisterende herberg i Havnegade. Om det fortsætter uden kommunale kroner, er endnu uvist.

Takker for godt samarbejde

Det står derimod klart, at herberget i øjeblikket oplever problemer med økonomien, da det netop er dømt til at skulle betale den tidligere leder, Bettina Sørensen, 310.000 kroner. Dommen faldt i civilretten i Kolding, og pengene er feriepenge og løn.

Udvalgsformanden takker for samarbejdet med Vejle Herberg.

- Der har været nogle udfordringer, men alt i alt har vi haft et godt samarbejde. Jeg har kæmpestor respekt for det arbejde, de frivillige har lagt dernede, siger Gitte Frederiksen.

- Samtidig glæder jeg mig over, at Vejle Krisecenter er interesseret i opgaven her. Det kommer med dygtigt fagpersonale, som er vant til at arbejde med udsatte borgere. Det er vigtigt, tilføjer hun.

Planen er, at tilbuddet åbner 1. marts 2018.

Godt nyt til de mest udsatte: Vejles hjemløse får et nyt herberg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce