Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gratis tilbud i Vejle: Oplev klassisk i mesterklasse

Mezzosopranen Stina Schmidt (t.v.) og barytonen Teit Kanstrup synger kendte opera- og operettetoner ved den første klassiske koncert i "Klassisk november". Foto: Vejle Musikteater

Gratis tilbud i Vejle: Oplev klassisk i mesterklasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Klassisk november" i Vejle Musikteater byder på fire gratis søndagskoncerter for hele familien.

Vejle: Kom til gratis søndagskoncerter i Vejle Musikteater og oplev klassiske koncerter med kendte musikere.

Det gode tilbud får vejlenserne endnu engang i november som et led i det årlige koncert-arrangement "Klassisk i november", som er blevet en populær del af efterårets musiktilbud i Vejle.

"Klassisk november" er et samarbejde mellem Kultur & Fritid, Vejle Kommune, Musikskolen Vejle Kommune og Vejle Musikteater

Den første koncert søndag 5. november byder på en perlerække af populære opera- og operettetoner sunget af mezzosopranen Stina Schmidt og barytonen Teit Kanstrup, der begge er solister på Det Kongelige Teater i denne sæson. De akkompagneres af pianisten Ulrich Stærk.

Søndag 12. november spiller cellisten Andreas Brantelid og Poseidonkvartetten Schuberts store C-dur strygekvintet. Brantelid er en af sin generations førende nordiske klassiske musikere.

         

Familiekoncert med juletoner

Søndag 19. november spilles Niels W. Gades komplette værker for klavertrio suppleret med historier fra komponistens liv fortalt af musikskolechef Flemming Hundevad Meng. Koncerten er tilrettelagt af Jonas Frederik, der sidder ved flyglet og spiller Gade i selskab med Benedikte Damgaard (violin) og Ananna Lützhøft (cello).

Finalen 26. november er familiekoncerten "Børnenes jul", hvor kendte juletoner mødes med nyskrevet musik, og scenen fyldes af musikere, skuespillere og korsangere. Koncerten er tilrettelagt af Jonas Frederik. Alle koncerter begynder kl. 15.