Gravesen nægter at kommentere VB - men er klar på musikteatrets store scene

Thomas Gravesen arbejder i dag som ekspertkommentator hos tv-selskabet Discovery Newworks Danmark, der blandt andet har rettighederne til Premier League, hvor Gravesen var en profil hos Everton. Foto: Discovery Newworks Danmark

Gravesen nægter at kommentere VB - men er klar på musikteatrets store scene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere VB'ere og landsholdsspiller Thomas Gravesen bliver en del af den årlige fejring af det lokale idrætsliv i Vejle Musikteater.

Vejle: Den velnok mest profilerede vejlensiske idrætsmand siden årtusindskiftet, den tidligere VB'er og landsholdsspiller Thomas Gravesen, bliver trækplastret, når Vejle Kommune inviterer til den årlige fejring af Vejles idrætsliv.

Sportsgalla 2019 finder sted i Vejle Musikteater torsdag 25. april, hvor den tidligere HSV-, Everton-, Celtic- og Real Madrid-spiller skal interviewes på scenen af gallaens faste konferencier, Jesper Maigaard, der tillige er stadionspeaker på Vejle Stadion.

Den nu 43-årige tv-kommentator husker sin første tid i Vejle Boldklub og det fællesskab og den fodboldmæssige udvikling, som de mange frivillige ledere og trænere er med til at skabe for unge fodboldspillere. Han troppede op i VB som miniput, og i dag vil han ikke kommentere sin hjerteklub som ekspert på tv.

- VB er noget specielt. Jeg kan ikke sige noget negativt om klubben, siger Thomas Gravesen i en pressemeddelelse om den forestående Sportsgalla, der i år får et sofahjørne - et Gravesen Corner - til interviewseancen.

Ni specialpriser

I musikteatret vil over 100 aktive stå klar i kulissen til at gå på scenen og modtage en hæderfuld "Vejle Kommunes Idrætspris 2018".

27 nominerede venter spændt på, hvem der skal modtage en af arrangementets ni specialpriser, og borgmester Jens Ejner Christensen (V) skal overrække prisen "Mayors Choice".

Jelling Big Band sørger for at binde aftenen sammen musikalsk, mens rockkvartetten Exotic Ice, der fandt sammen på Vostrup Efterskole for knap tre år siden, også spiller på scenen. Orkestret var i Band Event finalen på Spot-festival og vandt Spil Dansk-talentprisen 2016. Et nyt navn på den danske hip-hop scene, ELO, gæster også musikteatret.

Landsholdet kommer

Underholdningen til årets Sportsgalla byder også på sportsindslag.

Blandt andre vil landsholdkæmpere fra kørestolsrugbyholdet give en forsmag på det EM, der afvikles i DGI Huset Vejle i begyndelsen af august som led i markeringen af "Parasportens År", som Vejle Kommune har udråbt 2019 til.

Der er få billetter tilbage til årets Sportsgalla, der varer to en halv time. Billetterne er gratis og kan bestilles på vejle.dk/sportsgalla.

Gravesen nægter at kommentere VB - men er klar på musikteatrets store scene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce