Grejs fejrer sin borgergård med flæskesteg og citronfromage

Darling Vesterholm (t.v.) og Thorkild Bech i Grejs Borgergårds hyggelige rammer, hvor folk nu i 125 år har mødtes til hverdag og fest. Foto: Martin Ravn

Grejs fejrer sin borgergård med flæskesteg og citronfromage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grejs Borgergård samler 110 til fest på søndag for at fejre 125 år som byens samlingssted

 

Vejle: Hver mandag spiller de præmiewhist i Grejs Borgergård. Hver onsdag sidder en flok kvinder og knipler i den lille sal. Sådan er det gamle hus i hjertet af byen nu som før et samlingssted for folk i Grejs.

På søndag samles de igen, og da bliver der fuldt hus, når borgergårdens 125 års jubilæum fejres med en gammeldags middag. 110 er tilmeldt festen, og menuen står på flæskesteg og citronfromage.

- Borgergården har altid været samlingssted, hvor folk i Grejs og omegn har dyrket fællesskabet. Vi har 190 husstande som medlemmer, udlejningen går fint, og derfor er økonomien i orden. I 2016 var huset udlejet til over 50 private fester, fortæller formanden, Thorkild Bech.

              

Thorkild Bech fortæller, at foreningen Grejs Borgergård flytter med til det nye Grejs Kulturcenter, når det forhåbentlig snart bliver en realitet. I baggrunden Darling Vesterholm. Foto: Martin Ravn
Thorkild Bech fortæller, at foreningen Grejs Borgergård flytter med til det nye Grejs Kulturcenter, når det forhåbentlig snart bliver en realitet. I baggrunden Darling Vesterholm. Foto: Martin Ravn

Flytter til kulturcenter

 

Han og bestyrelsen gør en stor indsats for at holde huset præsentabelt og i orden. Borgergården lever lidt på lånt tid, huset trænger til et nyt tag og et nyt køkken, og det vil koste omkring en halv million kroner.

- Selv om vi har orden i økonomien, har vi ikke råd til sådan en investering. Borgergårdens fremtid er forlængst lagt fast på en ekstraordinær generalforsamling. Det er bestemt, at foreningen Grejs Borgergård flytter med til Grejs Kulturcenter, når kulturcentret er en realitet. Det er også bestemt, at provenuet fra salget af borgergården skal gå til kulturcentret og at en ny ejer af huset ikke må konkurrere med borgergården. I kulturcentret får foreningen mulighed for at leje lokaler ud til private fester, akkurat som det foregår i huset i dag, fortæller  Thorkild Bech.

Thorkild Bech er formand for Grejs Borgergård ved 125 års jubilæet. - Vi ønsker os nye højskolesangbøger, for vi synger altid, når vi er samlet i huset, siger han. Foto: Martin Ravn
Thorkild Bech er formand for Grejs Borgergård ved 125 års jubilæet. - Vi ønsker os nye højskolesangbøger, for vi synger altid, når vi er samlet i huset, siger han. Foto: Martin Ravn

Forsamlingshus blev borgergård

 

Borgergården var fra begyndelsen et forsamlingshus, og navneskiftet kom i 1970, da borgerforeningen og forsamlinghuset blev enige om at slå sig sammen til en forening, der fik navnet Grejs Borgergård.

Her har dilettant ligesom andre steder engang været et stort årligt trækplastere. Thorkild Bech har engang selv stået på scenen og udfoldet talentet.

- Jeg er kommet her i borgergården, siden vi flyttede til Grejs i 1977. Jeg var første gange medlem af bestyrelsen fra 1979 og syv år frem. I 2007 blev jeg igen valgt til bestyrelsen, og nu har jeg været formand siden 2014. Det er jo sådan, at de yngre har alt for travlt, og så må vi ældre træde til igen, siger Thorkild Bech med glimt i øjet.

 

Lokalhistorie på loftet

Darling Vesterholm, der er en ivrig lokalhistoriker, er formand for Grejs Lokalhistoriske Forening. Han kender borgergårdens historie, har skrevet om den, og han har også siddet på husets loft og dyrket sin interesse for byens og sognets rødder. Her har foreningen haft base, indtil den flyttede til Fælleshuset.

Darling Vesterholm kan berette om, hvordan tyske soldater i marts 1945 rykkede ind i huset, og omkring 70 tyskere blev her til befrielsen. De brugte al brændsel, og da de 5. maj forsvandt, efterlod de et møgbeskidt og temmelig raseret hus.

Darling Vesterholm er også manden bag ordene til "Grejs Valsen", og den synger de ved festen på søndag, hvor bysbarnet Søren Riis sidder ved klaveret.

 

Grejs fejrer sin borgergård med flæskesteg og citronfromage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce