Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hældagerskolen indvier nye udearealer

Torsdag blev Hældagerskolens nye udendørsareal indviet til stor glæde for både elever og lærer. Foto: Mads Hansen

Hældagerskolen indvier nye udearealer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nyt anlæg med plads til leg og læring blev torsdag indviet på Hældagerskolen på første skoledag.

Vejle: Den første skoledag var i år ekstra særlig for elever og ansatte på Hældagerskolen i Vejle. Skolens nye faciliteter skulle indvies og det betød, at første skoledag også var en festdag.

Selvom klokken kun var 10, da Hældagerskolens nye anlæg officielt skulle indvies, så var der allerede godt gang i aktiviteterne. Eleverne benyttede sig gladeligt af nye trampoliner, pannabaner og multibaner, og de store grin var ikke til at tage fejl af. I forbindelse med byggeriet, er der også blevet etableret en ny legeplads i centerafdelingen for bevægelseshæmmede børn.  

Formand for børne- og familieudvalget i Vejle Kommune, Dan Skjerning (S) fik lov til at klippe den røde snor og lagde i sin åbningstale vægt på, at det er skønt at se, hvordan skole og elever i samarbejde kan få bygget et så flot og unikt udeareal.

15-årig skoleelev forarget: Det er ikke sjovt med maling i ansigtet - det er racistisk
Det er der blevet bygget
Det nye udeareal på Hældagerskolen har det formål at give en mere varieret og alsidig skoledag, hvor der bliver bedre plads for eleverne at bevæge sig på.De nye arealer indeholder en multibane, et outdoor fitness-område, streetaktiviteter, basket, trampoliner, supernova og et klatresystem. Istedet for sand eller grus, har man valgt at bruge gummi som faldunderlag.

Hvor mange penge skolen har brugt på arealet, vil de ikke ud med, men der blev ikke lagt skjul på, at det har været en stor invistering, hvor de også har fået hjælp fra private investorer og Isabella Fonden.

Læring flyttes udenfor

De nye udendørs faciliteter indbyder ikke kun til leg, men i høj grad også til læring. Det var et ønske fra skoleledelsens side. Hældagerskolens inspektør, Søren Klindt, fortæller, at der siden skolereformen i 2014 har været et ønske at få flyttet noget af undervisningen i klasseværelet ud i skolegården.

- Siden reformen, hvor eleverne skal bruge mere tid udenfor, har vi haft et stort ønske om at optimere vores udendørsarealer, så de kan bruges til undervisning, siger skoleinspektør Søren Klindt.

På Hældagerskolen har man valgt at kombinere leg med læring og derfor er for eksempel basketbanen et kordinatsystem, så den f. eks. kan bruges i matematikundervisningen.

Ud over læringsredskaber er der bygget et outdoor fitness-område, som også voksne kan benytte sig af.

Der skal være plads til alle

Selvom det nye anlæg ligger på Hældagerskolens grund, er det Søren Klindts ønske, at alle i lokalområdet vil benytte sig af de nye faciliteter.

-  Jeg har allerede set børn lege her i ferien og voksne benytte sig af fitness-området, og det er bare rigtig fedt at se.

Under udarbejdelsen af faciliteterne, har det været vigtigt for Søren Klindt, at det har været et samarbejde mellem skolen og eleverne.

- Vi laver jo skole for børnenes skyld og derfor er det vigtigt for mig, at eleverne også får indflydelse på, hvordan det nye areal skal se ud. Og de er kommet med rigtig mange gode ideer, som for eksempel trampolinerne. Den ide var vi nok ikke selv kommet på.

- Det er dejligt som inspektør at vide, at man sætter et aftryk, som kan ses mange år frem, siger Søren Klindt.

Som aflsutning på festdagen var der calisthenics- og street workout-opvisning ved gruppen Push&Pull og is til alle elever fra Hjem-Is bilen.