Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Har du glemt din båd: 15 forladte fartøjer ryger på auktion

De efterladte både har længe haft en orange slip hængende med teksten "Du bedes henvende dig til havnens personale straks". Foreløbig har havnechef Steen Andersen hørt fra en lille håndfuld ejere til de forladte både. Foto: Michael Sveningsen

Har du glemt din båd: 15 forladte fartøjer ryger på auktion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Lystbådehavn efterlyser ejerne af 15 forladte motor- og sejlbåde. Hvis ikke ejerne melder sig, ryger bådene på auktion.

Vejle: Normalt er stort set alle både i vandet hos Vejle Lystbådehavn i disse sommermåneder.

Men her i juli står 15 både fortsat på vinterpladsen, og de er alle forsynet med en hvid seddel med en tekst og et tal.

Lystbådehavnen ved ikke, hvem bådene tilhører. De er efterladt i havnen, og nu gør havnepersonalet en ekstra indsats for at finde bådenes ejermænd.

Via annoncer i avisen, på Facebook og havnens hjemmeside er ejerne til de efterladte både blevet efterlyst. Allerede i efteråret satte personalet opslag på de mange både, og nu nærmer deadline sig.

Hvis ikke de retmæssige ejermænd henvender sig inden 1. september, sætter lystbådehavnen bådene på en skriftlig auktion mandag 18. september.

Byen er vigtig for lystbådehavnens succes
Nogle af de ejere, vi får fat i, vil helst ikke vedkende sig båden, fordi de ved, at der venter en regning for både flytning, leje af bådplads og stativ.
Steen Andersen, havnechef Vejle Lystbådehavn

De fleste er misligholdte

- Siden vi efterlyste ejerne til omkring 20 efterladte både, har en lille håndfuld henvendt sig. En af bådene tilhørte en afdød bedstefar, og på den måde kan der være arvinger, der ikke ved, at der står en båd hernede, som tilhører boet. Da jeg startede her for tre år siden, stod der 30 både, som var misligholdte og ingen kendte ejermanden til dem. Nu har vi besluttet, at vi vil have ryddet op, siger havnechef Steen Andersen.

Han forventer ikke, at alle ejere henvender sig inden deadline, og går man og drømmer om at blive bådejer, er der gode chancer for at realisere drømmen billigt på auktionen.

- De fleste både er ikke meget værd, så der er mulighed for at få en billig båd. Men man skal være klar til at lægge meget arbejde i det, for de fleste er misligholdte. Flere af dem har været efterladt i fem-seks år og enkelte måske 10 år, siger havnechefen.

 

I havnens kasse

Både er ikke registrerede på samme måde som biler, og da havnen skiftede personale for tre år siden, forsvandt meget af den viden, der var omkring bådenes ejermænd. Havnen har allieret sig med en advokat, så man sikrer sig, at alle regler er overholdt, når de efterladte både sælges. Og indtægten går i lystbådehavnens egen kasse.

- Vi bruger rigtig meget tid på det her og har haft mange udgifter med at flytte rundt på bådene. Havnen har løbende været under ombygning, og derfor har vi måttet flytte bådene flere gange, forklarer Steen Andersen.  

 

Efterlyser et register

Hvis der er både, som ikke bliver solgt på auktionen i september, vil havnen enten give bådene væk eller betale for en ophugning. Men det koster adskillige tusinde kroner at få afsat en glasfiberbåd eller en malet træbåd. Det er udgifter som indtægten fra auktionen skal være med til at dække.

- Jeg ville ønske, at der var en landsdækkende registrering af både. Ikke som nummerplader på biler, men man kunne lave et registreringssystem i forbindelse med, at man tegner en ansvarsforsikring på båden. Vi bruger rigtig meget tid på at spore bådejere, der ikke vil findes, fordi der venter en regning, og det er et problem, at folk kan lægge deres båd ind i havnen uden at melde sig, siger havnechefen.