Har du prøvet streetfood? Nu får Vejle Social Dining med 300 siddepladser

Frøs Sparekasses tidligere lejemål i Mary's, vil Rie Lundgren og Boax Ejendomme bygge om til fem mindre spisesteder, der får åbne køkkener og indgang via transparente foldedøre, der skal erstatte lokalets store facadevinduer ud mod det kommende Paladstorv. Foto: Søren Gylling

Har du prøvet streetfood? Nu får Vejle Social Dining med 300 siddepladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Paladspassagen forvandler tidligere banklokale til fem mindre spisesteder, der får fælles spisestue på torvet, der skal lægge fliser til forskellige events.

Vejle: Små stiplede striber af gult tape på det grå gulvtæppe markerer, hvor væggene skal sættes op i det store lokale, Frøs Sparekasse senest havde hjemme i.

Nu, hvor shoppingcentret Mary's undergår en forvandling til Paladspassagen, planlægger ejerne af komplekset helt at ændre det tidligere banklejemål til fem mindre spisesteder og en lille kaffebar.

Det indikerer de lysegrønne gardiner på gulvet også. De illustrerer, hvor køkkenet og siddepladserne er tiltænkt i de fem lejemål, som får en fælles "spisestue" på torvet i den del af det tidligere center, der fortsat skal være overdækket med glastag.

- Vi vil gerne skabe noget, der er lidt mere end streetfood-boder, men det bliver heller ikke egentlige restauranter. Vi kalder det Social Dining, hvor hvert af de små spisesteder både får egne siddepladser langs og bag ved det åbne køkken, der skal ligge ud mod torvet, hvor gæsterne fra alle spisesteder kan sidde og spise deres mad. Alle lejere skal være indstillede på, at man må tage mad med fra de andre spisesteder, så man spiser sammen uanset, hvor man har købt sin mad, fortæller Rie Lundgren, projektleder hos Boax Ejendomme, der ejer komplekset.

Vi kalder det Social Dining, hvor hvert af de små spisesteder både får egne siddepladser langs og bag det åbne køkken, der skal ligge ud mod torvet, hvor gæsterne fra alle spisesteder kan sidde og spise deres mad.
Rie Lundgren, projektleder, Boax Ejendomme
Projektleder Rie Lundgren, der er partner med indehaver af Boax Ejendomme, Orla Dambo, ønsker at forvandle det overdække areal ved Bygningen til et kulturtorv, hvor der skal foregå en stribe forskellige arrangementer, som skal være med til at trække folk ned i Paladspassagens og de kommende spisesteder. Foto: Søren Gylling
Projektleder Rie Lundgren, der er partner med indehaver af Boax Ejendomme, Orla Dambo, ønsker at forvandle det overdække areal ved Bygningen til et kulturtorv, hvor der skal foregå en stribe forskellige arrangementer, som skal være med til at trække folk ned i Paladspassagens og de kommende spisesteder. Foto: Søren Gylling

Indgang via foldedøre

Den første restauratør har netop været på besøg og er interesseret i at åbne et spisested ud mod Paladstorvet, hvor den hvide skulptur må vige pladsen for op mod 300 siddepladser, som Boax Ejendomme vil investere i.

De store vinduespartier ind mod banklokalet erstattes af foldedøre i glas, og hvert spisested får også mulighed for at stille borde og stole op ved indgangen til de åbne køkkener.

- Vi har været rundt på flere street foods og kan se, at køkkenerne hos os får samme størrelse som de containere, boderne er placeret i mange steder. Vi blander os ikke i indretningen hos det enkelte spisested, men det store åbne og fælles spiseområde, hvor der bliver omkring 300 siddepladser, vil vi gerne løfte lidt væk fra streetfood-niveauet, så det bliver lidt mere lækkert. Det bliver ikke bare festivalborde og bænke, for vi vil gerne holde på folk lidt længere, og så vil vi også skabe nogle lounge-områder, fortæller Rie Lundgren.

Paladstorvet udstyres med borde og stole til omkring 300 spisende gæster, og derfor bliver der ikke plads til den hvide skulptur, som blev rejst i forbindelse med åbningen af shoppingcentret Mary's i 2008. Foto: Søren Gylling
Paladstorvet udstyres med borde og stole til omkring 300 spisende gæster, og derfor bliver der ikke plads til den hvide skulptur, som blev rejst i forbindelse med åbningen af shoppingcentret Mary's i 2008. Foto: Søren Gylling

Kultur skal trække folk til

Men er der plads til endnu et spisested á la streetfood i en by af Vejles størrelse?

- Jeg ser os ikke som en konkurrent til Street Food Vejle. Streetfoods er ofte lidt rå i udtrykket, fordi de ligger i haller, mens vi gerne vil gøre det pænt. Siden starten på ombygningen af Paladspassagen har vi sagt, at vi gerne vil give byen noget anderledes. Og det bliver det her, for det skal meget være det kulturelle, der trækker folk til. Paladstorvet skal mere være et kulturtorv end blot et spisested, fortæller Rie Lundgreen.

Hun vil gerne udnytte, at spillestedet og kulturhuset Bygningen ligger som en del af torvet, ligesom hun vil tage kontakt til Jelling Musikfestival, City Vejle og andre aktører for at skabe kulturelle tilbud under glastaget. Der er både mulighed for at etablere et mindre sceneområde og benytte den eksisterende balkon.

- Vil vil gerne lave det til et fedt sted for både unge og ældre. Vi kan godt lide den måde, de kører Storms Pakhus i Odense, og her kan det for eksempel blive koncerter, stand-up, bankospil eller storskærm ved landskampe. Det kan også være et sted, hvor man som musiker eller komiker kommer ned og øver sig foran et publikum. Det bliver op til os at sørge for, at der sker noget, og på sigt håber vi, at den opgave kan gå videre til andre, siger Rie Lundgren.

De stiplede linjer på gulvet viser, hvor de kommende vægge skal gå, mens de grønne duge indikerer, hvor de små spisesteder kan få deres siddepladser. De fire duge øverst til højre i billedet illustrerer, hvor det åbne køkken kan placeres, mens spisesteder også får fælles siddepladser på torvet. Foto: Mette Mørk
De stiplede linjer på gulvet viser, hvor de kommende vægge skal gå, mens de grønne duge indikerer, hvor de små spisesteder kan få deres siddepladser. De fire duge øverst til højre i billedet illustrerer, hvor det åbne køkken kan placeres, mens spisesteder også får fælles siddepladser på torvet. Foto: Mette Mørk

Åbner til 1. november

Hun forventer, at kontrakten med det første spisested bliver skrevet under i løbet af kort tid, og så vil ombygningen af den tidligere bank gå igang.

- Vi håber selvfølgelig, at flere får lyst til at åbne et spisested hernede, når de læser om det, og vi forventer at åbne 1. november, fortæller Rie Lundgren.

Huslejen på et spisested ud mod torvet ligger omkring 15.000 kroner om måneden. Derfor er de nye spisesteder også en mulighed for iværksættere, der går med en restaurationsdrøm og gerne vil afprøve konceptet.

- Huslejen koster blot 500 kroner om dagen, og vi går efter forskellige typer af køkkener, så det ikke bliver for ens, siger projektlederen.

Hvad der skal ske med Neptuns lokaler er endnu ikke afgjort. Den del af Bygningen ejer Boax Ejendomme også, men her er lejekontrakten med Neptun endnu ikke udløbet.

Har du prøvet streetfood? Nu får Vejle Social Dining med 300 siddepladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce