Havnens nordkaj skal ryddes hurtigst muligt: Dødsdom over erhvervshavn, mener talsmand

Faxe Kalks høje silo er en af de bygninger, der må vige, når nordkajen skal udvikles som boligområde. Foto: Yilmaz Polat

Havnens nordkaj skal ryddes hurtigst muligt: Dødsdom over erhvervshavn, mener talsmand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Kommune og havnen er klar til at gå i forhandling, når virksomhederne melder, at de vil flytte.

Vejle: Den nordlige del af Vejle Havn skal bruges til byformål.

Det slår den nye ejerstrategi for havnen fast. Derfor vil de nuværende virksomheder på nordkajen ikke få forlænget deres lejekontrakter. Og Vejle Kommune er klar til at forhandle med lejerne, så snart de beslutter sig til at flytte.

- Vi er klar til at gå i dialog øjeblikkeligt, sammen med havnedirektør Knud Vang, lyder det fra kommunaldirektør Niels Ågesen bakket op af borgmester Jens Ejner Christensen (V) og viceborgmester Dan Arnløv Jørgensen (K).

Ejerstrategien er et stykke papir, som både Vejle Havn og kommunen kan se sig selv i.
Jens Ejner Christensen (V), borgmester

Lejer: Dødsdom

Det er kommunaldirektøren, der sammen med havnedirektøren har udarbejdet teksten til den nye strategi, der forleden blev godkendt af Vejle Byråds økonomiudvalg.

I strategien slås det fast, at kommunen reserverer nordkajen til bolig- og offentlige formål. Erhvervshavnen skal koncentreres på sydkajen.

Den strategi kaldte talsmanden for areallejerne, Hasse Kierkgaard (Charles Petersen A/S), søndag "en dødsdom" over erhvervshavnen på længere sigt. Han kan ikke se, at det er muligt at bygge yderligere boliger på havnen uden en alvorlig miljøkonflikt med virksomhederne:

- Havnebassinet er jo kun 65 meter bredt, som Hasse Kierkgaard konstaterede.

Vil gøre os umage

Borgmester Jens Ejner Christensen er dog overbevist om, at det kan lade sig gøre. Som han siger:

- Hasse Kierkgaard kan jo som alle andre virksomhedsejere henvende sig til kommunen. Så vil vi gøre os umage for at finde en løsning.

Helt overordnet mener hverken han eller viceborgmester Dan Arnløv, at ejerstrategien kan komme bag på virksomhederne.

- Det har jo ligget i kortene siden sidst i 1990'erne og i hvert fald så længe, jeg har været i politik, siger Dan Arnløv.

Strategi presser

Håbet er som nævnt, at man kan komme igang med næste del af byudviklingen omkring havnen i løbet af de kommende år. De nuværende virksomheders lejekontrakter med Vejle Havn udløber omkring 2030, men måske kan der findes løsninger længe inden:

- Og ejerstrategien er jo en slags pres-ball på lejerne. De ved, at der kommer til ske noget i løbet af de kommende år, siger Dan Arnløv.

Havnens nordkaj skal ryddes hurtigst muligt: Dødsdom over erhvervshavn, mener talsmand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce