Her kan du snart handle uden at forlade din bil

Bilka går i gang med at rulle koncept ud over hele landet. Vejle bliver et af de første steder. Arkivfoto: Angelina Owino

Her kan du snart handle uden at forlade din bil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle: Selv beskriver Bilka Vejle i en pressemeddelelse konceptet som en blanding af en færgehavn og en drive through, som det kendes fra burgerrestauranter.

Ved ankomst til parkeringspladsen får man at vide, hvilken vejbane man skal køre til, når man har tastet til telefonnummer. Når man holder på den rette plads, kommer en servicemedarbejder med varerne og stiller dem i bagagerummet, lyder det i pressemeddelelsen torsdag morgen.

Konceptet bærer navnet "BilkaToGo", og allerede siden efteråret 2017 har man kunne handle på denne måde i Bilka i Tilst og Hundige - og nu er det altså snart vejlensernes tur.

Du bestiller varerne hjemme, kører til butikken og får leveret varerne i bagagerummet. Illustration: Bilka
Du bestiller varerne hjemme, kører til butikken og får leveret varerne i bagagerummet. Illustration: Bilka

Bestil før 10 - hent efter 14

- Modtagelsen af "BilkaToGo" har været så positiv, at vi har sat os for at rulle det ud i hele Danmark, så hurtigt det kan lade sig gøre. Efter vi har samlet erfaringer fra de første butikker, er vi nu klar til løbende at åbne i andre Bilka-hypermarkeder, lyder det fra Bilkas direktør Mark H. Nielsen.

Konceptet fungerer på den måde, at man via en app eller hjemmeside bestiller sine varer inden klokken 10, hvorefter de kan hentes efter klokken 14 samme dag.

- Med "BilkaToGo" har Bilka en løsning, som hænger godt sammen for både forbrugere og Bilka, fordi der ikke er omkostninger til transport ud til hver enkelt kunde. En anden stor fordel er, at de fire timer fra bestilling til varerne kan afhentes er meget kortere, end hvis du bestiller på nettet og skal have varerne leveret, siger Mark H. Nielsen.

Her kan du snart handle uden at forlade din bil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce