Ingen adgang for lånere: Få et kig ned i bibliotekets underjordiske skatkammer

Det omfattende materiale i kælderen under biblioteket huses blandt andet i flytbare reoler, som afdelingsleder for udvikling Lilli Mortensen her demonstrerer: Foto: Mette Mørk

Ingen adgang for lånere: Få et kig ned i bibliotekets underjordiske skatkammer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udlånet i stueetagen er i princippet kun toppen af det isbjerg af 642.000 bøger, cd'er, dvd'er, lydbøger og tidsskrifter

Vejle: Kælderen er et rent paradis for biblioteks-nørder. Det er I nødt til at se.

Sådan lyder beskeden til avisens udsendte fredag formiddag. Vi er på Vejle Bibliotek for at spørge lånerne, om de er enige eller uenige med et flertal i byrådet. Mindst 19 ud af 31 politikere mener, at biblioteket ligger godt, hvor det gør.

På vej ud møder vi Morten Kiilerich - en kollega fra Fredericia, der betegner sig selv om bibliotekts-fundementalist. Og det er ham, der sender os under jorden.

Netop det underjordiske magasin har i flere omgange været nævnt i den årtier lange diskussion om bibliotekets placering. Et farvel til adressen på hjørnet af Vestre Engvej og Boulevarden, ville samtidigt være et farvel til den direkte sammenhæng med kælderetagen og det store depot. Flyttede biblioteket tættere til centrum, skulle der findes et nyt sted at opmagasinere det materiale, der i dag huses i den 2000 kvadratmeter store kælder.

I depotet gemmer vi for eksempel fagbøger, der har sæsonpræg. Havebøger til foråret og bøger om julepynt til efteråret.
Lilli Mortensen, afdelingsleder for udvikling
Et eldorado for biblioteks-entusialser skjuler sig i kælderen under Vejle Bibliotek. Kilometervis af reoler tæt pakket med bøger og andre materialer. Foto: Mette Mørk
Et eldorado for biblioteks-entusialser skjuler sig i kælderen under Vejle Bibliotek. Kilometervis af reoler tæt pakket med bøger og andre materialer. Foto: Mette Mørk

Nu vil vi gerne se, hvad magasinerne rummer. Alene får vi dog ikke lov at bevæge os fra stuetage til kælder. Vi får selskab af afdelingsleder Lilli Mortensen, efter at et par kolleger i udlånet har fortalt, at det vi ser i stueetagen kun er "toppen af isbjerget".

Som bekendt viser et isbjerg kun 10 procent af sin masse over vandoverfladen:

- Men vi har nu mere end 10 procent af vores materialer i udlånet. Jeg vil gætte på, at det er nærmere 50 procent, siger Lilli Mortensen på vej ned ad trappen.

Senere viser tallene, at hun er tættest på sandheden. Mens der er 286.000 bøger, cd'er, dvd'er, lydbøger og tidsskrifter på hylderne i udlånet, er der 356.000 materialer i kælderen.

En del bliver optaget af store mængder faglitteratur, der viser, at Vejle Bibliotek er centralbibliotek for hele Sydjylland.

Og så er der bibliotekets eget depot. Reol efter reol med blandt andet indbunde årgange af magasinet Motor, Den Store Hexia de Trix, lydbøger med Jungledyret Hugo. Læg dertil alle de bøger, der ikke bliver lånt hver dag - men som stadig skal kunne findes:

Smider I aldrig noget ud?

Jo - vi følger nøje med i, om materialerne bliver lånt ud. Hvis ikke, ryger de ud, siger Lilli Mortensen.

Ingen adgang for lånere: Få et kig ned i bibliotekets underjordiske skatkammer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce