Ingen fumleri med nål og tråd: Vejlenser opfinder håndholdt symaskine til at lappe patienterne med

De to medicinstuderende på Aarhus Universitet, Mads Esmann, 25, og Christine Aarestrup Daugaard, 25, har stiftet firmaet Esgaard, hvor de planlægger at producere og sælge The Stitcher - en håndholdt symaskine til sår. Mads Esmann er oprindeligt fra Bredballe. Privatfoto: Esgaard

Ingen fumleri med nål og tråd: Vejlenser opfinder håndholdt symaskine til at lappe patienterne med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To medicinstuderende - den ene med rødder i Vejle - har udviklet en håndholdt symaskine til sår. Nu håber de, at en nominering til idépris vil hjælpe dem yderligere ud over stepperne.

Aarhus / Vejle: Sig farvel til nåleskræk, langtrukne lapninger på skadestuen og goddag til lavere risiko for bakteriedannelse ved syninger af åbne sår. Læger skal spares for det langsommelige arbejde med nål og tråd, og sygeplejersker sættes i stand til at udføre procedurerne.

Flere steder bliver det berettet, at der er pres på læger, sygeplejersker og andet personel på landet sygehuse. Tiden er knap og ressourcerne visse steder små. Det er dén virkelighed, to medicinstuderende fra Aarhus Universitet nu vil til livs.

Mads Esmann, 25, der oprindeligt er fra Bredballe, og Christine Aarestrup Daugaard, 25, har kastet sig ud i en branche, der kan forekomme langt fra lægegerningens arbejde med medicin, sygdom og patienter. Og så alligevel ikke.

- Sutur er én af de ting på medicinstudiet, der er rigtig vanskeligt, og da jeg var i klinik blev jeg nogle gange irriteret over ineffektivitet på hospitalerne. Så begyndte jeg at spekulere på, om det ikke kunne gøres smartere, siger Mads Esmann.

Senere gik op for ham, at der fandtes håndholdte symaskiner, og derefter begyndte idéen til "The Sticher", som produktet hedder, at bide sig fast.

Med deres prototype, der nu skal videreudvikles til et færdigt produkt, foreslår de en mulighed for sparre tid og ressourcer - ikke bare i lægeverdenen, men også i forbindelse med eksempelvis nødhjælpsarbejde.

- Maskinen er mekanisk, men i modsætning til konventionel nål og tråd er der ikke risiko for stikskader. Det betyder, at en sygeplejerske eller andet skolet personale vil kunne overtage opgaven, siger Mads Esmann.

Sutur er én af de ting på medicinstudiet, jeg - og flere andre - synes er rigtig vanskeligt, og da jeg var i klinik blev jeg nogle gange irriteret over ineffektivitet på hospitalerne. Så begyndte jeg at spekulere på, om det ikke kunne gøres smartere.
Mads Esmann, medstifter af Esgaard
The Stitcher
The Stitcher er navnet på den håndholdte symaskine til sår, firmaet Esgaard arbejder på.Foreløbig har firmaet udviklet konceptet bag produktet og lavet en prototype.

Symaskinen har til formål at effektivisere syningen af patienter.

Esgaard har regnet sig frem til, at det i gennemsnit tager 35-40 sekunder at sy et sår med ti sting, når det foregår på konventionel vis med nål og tråd. The Stitcher vil kunne klare samme opgave ti gange hurtigere.

Samtidig skal The Sticher reducere risikoen for stiksår, overførsel af bakterier og gøre det muligt for læger at overlade opgaven til andet personale.

The Stitcher er et engangsprodukt og med ti sting. Derfor henvender det sig i første hovedsageligt til skadestuer, hvor den gennemsnitlige syning er på cirka samme antal sting.
The Stitcher er et engangsprodukt og indeholder ti sting - svarende til den gennemsnitlige syning på landets skadestuer. Efter planen kommer den til at koste i omegnen af 100 kroner. Privatfoto: Esgaard
The Stitcher er et engangsprodukt og indeholder ti sting - svarende til den gennemsnitlige syning på landets skadestuer. Efter planen kommer den til at koste i omegnen af 100 kroner. Privatfoto: Esgaard

Hjælp at hente i studiemiljøet

Mads Esmann og Christine Aarestrup Daugaard er efterhånden et år henne i arbejdet med The Sticher-konceptet efter stiftelsen af deres firma Esgaard.

Fonden For Entreprenørskab er kommet ombord som investor, ligesom der er blevet hentet frivillige forstærkninger i studiebyen Aarhus. Tre entreprenørstuderende er blevet en del af firmaet og hjælper med produktudviklingen, og sundhedsingeniører har hjulpet med at sætte skub i nogle af de godkendelser, der knytter sig til et lægeligt produkt.

Foreløbigt er næste skridt at få markedsført idéen og skaffe en egenkapital, der kan finansiere den næste prototype og på sigt selve produktionen af The Sticher, som de har søgt om patent på.

- Vi skal have accelereret produktet. Det er urealistisk, at vi skulle kunne sælge konceptet, som det ser ud lige nu. Vi skal have finansieret CE-mærkning og konsulenter, der kan hjælpe med produktudvikling, siger Mads Esmann.

Han fortæller, det formentlig drejer sig om mellem en halv og en hel million kroner.

Firmaet Esgaard - en sammentrækning af stifternes navne - har forløbigt lavet en prototype på The Stitcher. I øjeblikket arbejder de på at konceptudvikle og markedsføre idéen yderligere. I første omgang ved CareWare Next-konkurrence i Aarhus, hvor de er nomineret til Idéprisen. Privatfoto: Esgaard
Firmaet Esgaard - en sammentrækning af stifternes navne - har forløbigt lavet en prototype på The Stitcher. I øjeblikket arbejder de på at konceptudvikle og markedsføre idéen yderligere. I første omgang ved CareWare Next-konkurrence i Aarhus, hvor de er nomineret til Idéprisen. Privatfoto: Esgaard

Nomineret til idépris

Esgaard har siden den spæde idéfase fået vejledning og sparring hos Studentervæksthus Aarhus og har præsenteret deres koncept for blandt andet hospitaler, Sundhedsstyrelsen og Red Barnet. De to iværksætterspirer håber, at projektet kan få endnu et boost, når de deltager i finalerne ved CareWare Next 2018 - en konkurrence for velfærdsinnovation, der er arrangeret af Aarhus Kommune.

- CareWare Next er et helt forløb, hvor vi holder møder og sparrer med de andre finalister, så idéerne bliver finpudsede, inden de skal præsenteres, siger Mads Esmann om det afsluttende finalevent, hvor der vil være deltagelse fra store virksomheder og potentielle investorer.

The Sticher er ved konkurrencen nomineret til Idéprisen, som tidligere har kastet eksterne finansieringer i millionklassen af sig til vinderne. Uanset udfaldet ser Mads Esmann store perspektiver i deltagelsen.

- Alene dem, der tidligere har været nomineret til Idéprisen, er lykkedes med at skrabe store summer sammen fra investorer, men det handler også om at skabe kontakter i iværksætterkredse og få nogle af de værktøjer, vi mangler, siger han.

CareWare Next 2018 afholder finalevent 29. november, hvor Idéprisen uddeles.

Ingen fumleri med nål og tråd: Vejlenser opfinder håndholdt symaskine til at lappe patienterne med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce