International linje på Vejle Midtbyskole: Globalt udsyn vinder over Cambridge-engelsk

Vejle Midtbyskole bliver den første folkeskole i Vejle, der tilbyder en international linje. Arkivfoto

International linje på Vejle Midtbyskole: Globalt udsyn vinder over Cambridge-engelsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til august ringer det første gang ind til time for den nye internationale linje på Vejle Midtbyskole. Klassen er snart fyldt op, og de sidste læreruddannelser er i hus.

Vejle: Det har længe været efterspurgt med et skoletilbud, der retter sig mod Vejles Kommunes internationale familier. Og fra august er det internationale snit ikke længere bare en kobling, der hører hjemme på ungdomsuddannelserne i Vejle.

Her kan Vejle Midtbyskole nemlig præsentere byens første international linje i folkeskoleregi - hvor cirka halvdelen af undervisningen kommer til at foregå på engelsk.

Elevholdet, der starter på 7. årgang efter sommerferien, har i første omgang plads til 28 elever, og det er fremover meningen, at der skal optages en ny klasse hvert år.

- Vi ved fra andre kommuner - blandt andet Struer - at interessen er rigtig stor. På sigt håber jeg, at vi kan udvide tilbuddet nedad, så vi får tilsvarende tilbud for vores årgange på mellemtrinnet, siger lærer Heidi Krogh Lodahl, der er koordinator for den nye internationale linje.

Hun fortæller, at der på nuværende tidspunkt er 18 elever tilmeldt klassen.

På forhånd har der ikke været nogen deciderede krav til deres engelsksprogede niveau. I stedet har Heide Krogh Lodahl holdt samtaler med interesserede elever og forældre.

- Projektet er en forsøgsordning, og vi kommer til at rulle måtten ud, mens vi går på den. Derfor har det også været afgørende, at vi ikke har stillet skrappe krav, men i stedet vægtet engagement og generel faglighed. Det er fælles for dem, vi har valgt, at de er enormt motiverede, siger hun.

Projektet er en forsøgsordning, og vi kommer til at rulle måtten ud, mens vi går på den. Derfor har det også været afgørende, at vi ikke har stillet skrappe krav, men i stedet vægtet engagement og generel faglighed. Det er fælles for dem, vi har valgt, at de er enormt motiverede.
Heidi Krogh Lohdal, ansvarlig for Vejle Midtbyskoles internationale linje
Sådan bliver den internationale linje
Det internationale skoletilbud omfatter elever i 7.-9. klasse. Det henvender sig til elever fra hele Vejle Kommune.Projektet løber i første omgang fra 2019 til 2022.Der optages årligt op til 28 elever på linjen.Cirka halvdelen af undervisningen foregår på engelsk.De kulturbærende fag - dansk og historie - vil stadig foregå på dansk.

Ikke Cambridge-engelsk

Den nye linje på Vejle Midtbyskole skal efter planen samarbejde med virksomheder og klasser på byens gymnasier - med udgangspunkt i globale emner.

Heidi Krogh Lodahl fortæller desuden, at hovedparten af eleverne på det kommende hold er danske, mens cirka en tredjedel af dem fra familier, hvor forældrene arbejder som "expats" - altså uden for deres hjemland - i Vejle-området.

- Over en bred kam er det elever, der ved, hvad de vil - uden at være alt for låst i det. Gode sprogkundskaber åbner nogle andre muligheder, og det internationale udsyn i undervisningen er også en god base for at kende til andre kulturer, siger Heidi Krogh Lodahl og fortæller, at flere - især udenlandske - familier ser dét som et vigtigt element i børnenes skolegang.

Hun understreger dog, at undervisningens indhold i vid udstrækning stadig bliver dansk på den internationale linje.

- Jeg slår meget på, at vi er en dansk folkeskole. Det er dansk indhold og ikke Cambridge-engelsk, de kommer til at stifte bekendtskab med. Det er mest sprogligheden, der er en anden, siger hun.

Vejle Midtbyskole har netop ansat en ny lærer til den internationale linje - med hovedfagene spansk og engelsk og erfaring fra det engelsksprogede skolesystem.

International linje på Vejle Midtbyskole: Globalt udsyn vinder over Cambridge-engelsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce