Ja til at bruge 200 millioner: Genbrugsplads flytter fra ådalen til Lysholt

Sådan visualiserer arkitekterne det nye anlæg set lidt på afstand. Illustration: Vejle Kommune/Lendager Group

Ja til at bruge 200 millioner: Genbrugsplads flytter fra ådalen til Lysholt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikerne sagde ja til nyt anlæg under tag - håbet er, at vi bliver endnu bedre til at sortere

Vejle: I løbet af et par år skal vejlenserne vænne sig til at køre til Lysholt-området, når de vil på affalds-genbrugs-pladsen.

Onsdag konfirmerede Vejle Byråd beslutningen om at bruge 200 millioner kroner på et helt nyt anlæg ved Juelsmindevej. I anledning af flytningen fra Vestre Engvej vil navnet samtidigt blive ændret til Ressource-Center Vejle.

Det nye navn skal signalere, at vi skal have endnu mere fokus på, at affald ikke er noget, der skal smides væk, men en ressource, der skal genbruges.

Derfor indrettes den nye plads også markant anderledes end det nuværende nedslidte anlæg i ådalen. Blandt andet bliver der lagt tag over pladsen, så vi fremover kan sortere affald uden at blive våde.

Indvielse i 2022
  • Ressource-Center Vejle kommer som udgangspunkt til at håndtere cirka 100.000 tons materiale om året.
  • Forventningen er, at op mod 250.000 biler vil besøge den nye plads ved Juelsmindevej.
  • Kommunen har reserveret 84.000 kvadratmeter grund til den nye affalds-genbrugs-plads. Knap 20.000 kvadratmeter kommer under tag.
  • Prisen er anslået til 200 millioner kroner - og udgangspunktet er, at det nye anlæg skal etableres, uden at affaldsgebyret stiger.
  • Kommunen planlægger indvielse af pladsen i 2022.
Set fra oven kommer det nye anlæg til at tage sig sådan ud - placeret i det nye erhvervsområde nord for Juelsmindevej. Kort: Vejle Kommune og Lendager Group
Set fra oven kommer det nye anlæg til at tage sig sådan ud - placeret i det nye erhvervsområde nord for Juelsmindevej. Kort: Vejle Kommune og Lendager Group

Otte kilometer væk

Stram lovgivning

Diskussionen om et nyt anlæg gik for alvor i gang for seks år siden. Her var der i første omgang endnu større planer om et offentligt privat samarbejde om det nye center. De planer strandede på lovgivning om, hvad kommuner må og ikke må, når det gælder videreudnyttelse af affald fra både private og erhverv.

Det nye anlæg bliver rent kommunalt - og i byrådssalen var der onsdag bred opbakning til projektet. Formanden for natur- og miljøudvalget, Karl Erik Lund (DF), forudså, at vi med anlægget vil udnytte ressourcerne bedre:

- Og så glæder jeg mig over, at vi kan bygge anlægget, uden at affaldsgebyret stiger, sagde Karl Erik Lund.

Glæden blev delt af blandt andet SFs gruppeformand Lone Myrhøj, der er et af de syv medlemmer af natur- og miljøudvalget:

- De ni principper, der gælder for anlægget er rigtigt gode. Jeg håber, de bliver indrammet og hængt op deroppe som inspiration, lød det fra Lone Myrhøj.

Rotter, lugt og måger

Hun blev bakket op af sin udvalgskollega Lars Schmidt (V), der kaldte anlægget for et stort skridt for miljøet:

- Det betyder, at Vejle Kommune kan bevare førertrøjen, når det gælder om genanvendelse, sagde Lars Schmidt.

Også den konservative gruppeformand Dan Arnløv var godt tilfreds - selvom han var en anelse skeptisk, når han studerede arkitekttegningerne af det nye anlæg:

- Man glemmer vist lige, at der også vil være rotter, lugt og måger i forbindelse med et sådant anlæg.

K kalder det losseplads

Dan Arnløv delte samtidig en skepsis med sin gruppeformandskollega Lone Myrhøj fra SF. Det nye navn:

- Første gang, jeg hørte det, troede jeg, at det var et nyt navn til kommunens jobcenter. Her taler man jo om ressourceforløb og lignende. Hos de konservative kalder vi det en losseplads.

Lone Myrhøj var til dels enig - dog mente hun, at man passende kunne holde fast i den nuværende betegnelse - affald-genbrug.

Genbrugs-satellitter

Med beslutningen står det fast, at kommunen får frigjort affald-genbrugs nuværende areal i Rosborg-området. Det betyder, at man kan komme videre med planerne om en helt ny bydel i Vejles vestlige udkant.

Til gengæld står det ikke klart, om der vil være brug for såkaldte genbrugs-satellitter, så alle ikke behøver at tage turen til det kommende anlæg skråt over for transportcentret Exxit 59.

- Den nye placering betyder, at folk i Bredballe får kortere til genbrug, men vi må se, om der bliver brug for en satellit et andet sted, sagde udvalgsformand Karl Erik Lund.

Ja til at bruge 200 millioner: Genbrugsplads flytter fra ådalen til Lysholt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce