Jubel på Uhrhøj: Halvanden idrætshal erstatter nedbrændt Petersmindehal

Kulturdirektør John Hansen forventer at regningen for den nye Petersmindehal med sidebygning og udvidelsen af mulithuset lander i omegnen af 23 millioner kroner. Illustration: Constructa Rådgivende Ingeniører og Arkitekter

Jubel på Uhrhøj: Halvanden idrætshal erstatter nedbrændt Petersmindehal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsikringssummen fra den nedbrændte Petersmindehal rækker både til udvidelse af områdets multihus og til en ny idrætshal på Uhrhøj. Byggeriet går i gang til sommer.

Uhrhøj: Forenings- og skolefolk på Uhrhøj har svært ved at få armene ned i disse dage.

Den nedbrændte Petersmindehallen erstattes ikke blot af en tilsvarende idrætshal. Forsikringssummen rækker også til at udvide det knap ét år gamle multihus til dobbelt størrelse, så anlægget ved Petersmindeskolen bygges sammen med to idrætshaller.

- Vi havde ikke troet, at der var penge nok til både at opføre en hal og udvide multihallen for den sum, vi har til rådighed fra forsikringssagen. Men det har entreprenøren gjort muligt ved at lægge hele byggeriet ned i ét plan, hvor de tre andre forslag var tro mod den oprindelige hal, der var i to plan, fortæller kulturdirektør John Hansen.

Det har været et rigtig træls år at holde foreningen kørende i. Du drømmer ikke om, hvor meget benzin og diesel, der er brændt af på at køre børn til træning og kamp i fremmede haller.
Birthe Navntoft, Hover IF
Den nye Petersmindehal
Nybygningen/tilbygningen af Petersmindehallen udføres i forbindelse med det eksisterende multihus på samme placering som den tidligere Petersmindehal. Hallen får hovedindgang direkte fra parkeringspladsen, og bliver koblet sammen med Petersmindeskolen via overdækkede gangforløb.Halbyggeriet består af selve hallen, der bliver 1.265 m² stor med en et-etages sidebygninger på ca. 1.000 m².

Den nye Petersmindehal får en facade i sort plader og hænger visuelt sammen med resten af skolens byggeri, da der er valgt farver og materialer, der harmonerer med de øvrige bygninger.

Det eksisterende multihus udvides mod vest med ca. 360 m². Der udføres springgrav, der i første omgang dækkes med gulvbelægning, da lokalområdet selv skal finansiere inventaret.
Sådan kommer den nye Petersmindehal til at se ud indeni. Illustration: Constructa Rådgivende Ingeniører og Arkitekter
Sådan kommer den nye Petersmindehal til at se ud indeni. Illustration: Constructa Rådgivende Ingeniører og Arkitekter

Koster 23 millioner

Vejle Kommune havde sendt projektet i udbud hos fire totalentreprenører, og en nedsat projektgruppe af forenings- og skolefolk fik forleden på et møde med kommunes repræsentanter præsenteret de fire projekter. Her var valget af buddet fra PS Lundgaard A/S ikke svært.

De tre øvrige bud levnede ikke penge til en udvidelse af multihuset, og i denne uge blev det valgte projekt præsenteret for politikerne i kultur- og idrætsudvalget og i børne- og familieudvalget.

- PS Lundgaard byggede Bredsten Hallen og Give Kulturhus, så det firma kender vi, siger John Hansen.

Forsikringssummen landede på cirka 41 millioner kroner, og kulturdirektøren forventer, at multihusudvidelsen og halbyggeriet løber op i en samlet udgift på 22 til 23 millioner kroner.

For den pris får kommunen og lokalområdet også et nyt fitnesscenter med puls-, styrke- og spinninglokaler, et caféområde, omklædningsrum, flere depotrum, et hjemkundskablokale og et mødelokale i hallens nyopførte sidebygning.

PS Lundgaard A/S kom som de eneste med et projekt, der placerer hallens sideaktiviter i en lav bygning i ét plan. Det giver økonomi til at udvide multihuset. Illustration: Constructa Rådgivende Ingeniører og Arkitekter
PS Lundgaard A/S kom som de eneste med et projekt, der placerer hallens sideaktiviter i en lav bygning i ét plan. Det giver økonomi til at udvide multihuset. Illustration: Constructa Rådgivende Ingeniører og Arkitekter

Topmoderne anlæg

Udvidelsen er tiltrængt i en bydel, der har vokseværk og i dag er større end centerbyen Give.

- Det er et rigtig godt projekt i et område med stor vækst, som får et topmoderne anlæg til glæde for både fritidsliv og skole. Det er en komplet hal, vi kan bruge som skabelon for kommende halprojekter, siger John Hansen.

Han forventer første spadestik omkring sommerferien, så hallen står færdig om et år - til marts 2019. Skoledelen, som først skal sendes i udbud nu, ventes være færdig til årsskiftet.

- De værkstedslokaler, der lå i kælderen under hallen, bliver opført i et nybyggeri, som giver skolen en ens facade ud mod Petersmindevej. Samtidig kommer lokalerne til håndværk og design til at ligge meget tættere på eleverne, siger kulturdirektøren.

Her er de faciliteter sidebygningen rundt om den nye Petersmindehal kommer til at rumme. Illustration: Constructa Rådgivende Ingeniører og Arkitekter
Her er de faciliteter sidebygningen rundt om den nye Petersmindehal kommer til at rumme. Illustration: Constructa Rådgivende Ingeniører og Arkitekter

Lokalområde er begejstret

Birthe Navntoft, der har siddet med som repræsentant for Hover IF, er begejstret for resultatet.

- Vi har alle ønsket os to hele haller, og der er virkelig mulighed for at skabe noget helt vildt fedt. Flere kan benytte hallerne, og vi kan få flere træningstimer. Vores U14-piger træner eksempelvis kun to og en halv time om ugen og møder hold, der træner fire til fem timer. Sådan er der masser af eksempler på, at vi får nye muligheder - vi kan tilbyde indendørs fodbold til de yngste og afholde stævner og håndboldskole, som foreningen kan tjene på, siger en glad Birthe Navntoft.

Hun ser frem til et større sammenhold i foreningen og til, at gymnastik-, fitness- og badmintonafdelingen får helt nye muligheder for at tiltrække medlemmer, ligesom skolen får bedre faciliteter.

Jubel på Uhrhøj: Halvanden idrætshal erstatter nedbrændt Petersmindehal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce