Juleguf: Musikskolen byder på tre julekoncerter

Det er i disse julehektiske dage, Vejle Musikskole viser, hvad der kommer ud af øvetimerne. Det sker med tre koncerter fordelt på mandag, tirsdag og torsdag i ugen op til jule. Arkivfoto: Torben Glyum

Juleguf: Musikskolen byder på tre julekoncerter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musikskolen i Vejle gør sit for at bringe vejlenserne i julestemning.

Vejle: I denne uge byder Vejle Musikskole på tre julekoncerter: Mandag den 17. december klokken 19 løber skolens "store" julekoncert af stablen i Vor Frelsers Kirke.

Dér opfører skolens symfoniorkester Venus, sammen med musikskolens kor og Cantemuskoret 1. sats af Vivaldis "Gloria" samt den lokale komponists (og klaverlærer ved skolen) Jonas Frederiks "Juleminder". Man kan derudover møde et cello-ensemble, der giver den gas med jule-evergreens, musikskolens træblæserensemble og solosangere, og dertil spiller én af skolens kirkeorgelelever til fællessalmen.

Også pianisten Aviaya Nielsen og fløjtenisten Alberte Borum Poulsen, der spiller Morceau de concours af Gabriel Fauré, er en del af programmet. Det sidste åbner som en del af musikskolens juletradition årets sidste byrådsmøde.

Tirsdag den 18. december klokken 16.30 er der koncert på amfiscenen i Kirkebakkeskolen.

Koncerten i Bredballe finder sted for tredje gang og omfatter især de aktiviteter, som musikskolen har sat i værk på klaver og guitar i dette område. Men der er også forskole- og værkstedselever, solosangere og tværfløjter på programmet.

Tæt på jul

Torsdag den 20. december klokken 16.30 finder den sidste koncert sted før jul. Denne gang i Sct. Norberts Kirke, Vejles katolske sognekirke bag rådhuset.

Her er der guitarmusik på programmet fra nogle af skolens guitar-safarielever, et begynderkoncept, som musikskolelærer Michael Larsen Hansen har udviklet.

To kor, to kirkeorgelelever, messingblæsere og forskoleelever fra Sct. Norberts Skole og Skibet Skole optræder.

Juleguf: Musikskolen byder på tre julekoncerter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce