Kåret i Vejle: Dressurrytter er årets para-atlet

Sidste års vinder Daniel Wagner måtte i år se på, da den 24-årige dressurrytter Stinna Tange Kaastrup onsdag blev kåret som "Årets Paraatlet 2018" ved et arrangement i DGI Huset Vejle. Foto: Parasport Danmark

Kåret i Vejle: Dressurrytter er årets para-atlet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ved et arrangement i DGI Huset Vejle blev dressurrytter Stinna Tange Kaastrup kåret som "Årets Paraatlet". Lokale Daniel Wagner var igen nomineret.

Vejle: Vejles kendte paraatlet Daniel Wagner blev sidste år kåret som "Årets Paraatlet" af Parasport Danmark, og var også i år blandt de fem nominerede til prisen.

Men parasportorganisationen løftede sløret for vinderen ved et arrangement i DGI Huset Vejle onsdag eftermiddag, måtte den benamputerede europamester i 100 meter og længdespring se sig distanceret af Stinna Tange Kaastrup fra Silkeborg.

Dressurrytteren, der oprindelig er fra Fyn og er født uden ben, er dobbelt verdensmester, da hun i september både vandt det individuelle dressurprogram med sin hest Horsebo Smarties.

Nogle dage senere præsterede hun endnu mere overbevisende i küren, hvor guldet også kom ved VM i Tryon, North Carolina.

Samtidig opnåede den 24-årige rytter i efteråret den store ære at blive nomineret til det internationale rideforbunds pris som verdens bedste ridesportsatlet - på tværs af alle discipliner og altså ikke kun i paradressur.

De seneste 10 års vindere
Pressalits Keep Living-pris (Årets Paraatlet) er blevet uddelt siden 2002, og de 10 seneste vindere er:
  • 2017: Daniel Wagner, atletik
  • 2016: Peter Rosenmeier, bordtennis
  • 2015: David Amager, landstræner i ridning
  • 2014: Amalie Vinther, svømning
  • 2013: Landsholdet i kørestolsrugby
  • 2012: Jackie Tony Christiansen, atletik
  • 2011: Kvindelandsholdet i goalball
  • 2010: Landsholdet i ridning
  • 2009: Karina Lauridsen, svømning
  • 2008: Peter Rosenmeier, bordtennis
  • 2007: Annika Lykke Dalskov, ridning
Vejle Kommune har valgt, at 2019 skal være
Vejle Kommune har valgt, at 2019 skal være "Parasportens år", og har fået designet et logo til årets arrangementer.

Det er kulminationen

Årets flotte resultater betød, at hun onsdag kunne tage fra Vejle med 40.000 kroner og "Pressalits Keep Living-pris", og den tidligere bronzevinder ved PL i Rio var stolt over anerkendelsen.

- 2018 har været et fantastisk år og kulminationen på tre et halvt fantastiske og succesfulde år med Horsebo Smarties, og det her er en perfekt afslutning på det, sagde en rørt Stinna Tange ifølge en pressemeddelelse fra Parasport Danmark.

Inspiration for andre

Rytteren har netop måttet indstille samarbejdet med sin hest på grund af dens alder og er derfor på jagt efter en ny hest, og hos Parasport Danmark kaldte elitechef Michael Møllgaard Stinna Tange Kaastrup en fortjent vinder.

- Vi har haft mange fornemme danske parasportspræstationer på den internationale scene i 2018. Stinna Tange Kaastrups præstation ved VM i Tryon, USA stikker dog ud som den allerstørste, så hun er en fuldt fortjent vinder. Det er en foreløbig kulmination på en enestående karriere, og jeg kan slet ikke forestille mig et PL 2020 uden Stinna som den internationale verdensklasseatlet og inspiration, hun er for andre ryttere og mennesker med en funktionsnedsættelse, sagde elitechefen.

Parasportens År i Vejle

På pressemødet i DGI Huset benyttede Vejle Kommune anledning til at fortælle om kommunens mange planer for 2019.

Kommunen har, som tidligere omtalt i Vejle Amts Folkeblad, valgt, at 2019 skal være "Parasportens år" med to internationale para-stævner, dressur på Blue Hors ved Randbøldal i marts og EM i kørestolsrugby i Vejle til august.

Udover de to stævner vil man i løbet af året kunne opleve paraatleter give foredrag på de lokale biblioteker. Man kan se teater i Xeneriet eller tage til Parasportens Dag til efteråret, mens Pressalit Sports Academy samler alle atleter og landshold fra parasporten i Vejle til november.

Kåret i Vejle: Dressurrytter er årets para-atlet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce