Kajakker og hoppeborge indtager DGI Huset

Vinterferien byder på masser af aktiviteter for børn og unge. DGI Huset inviterer indenfor til vinterferiesjov, hvor der blandt andet er et legeland med hoppeborge. Foto: Mette Mørk

Kajakker og hoppeborge indtager DGI Huset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I vinterferien finder mange familier vej til DGI Huset, som har sørget for masser af aktiviteter til børn og unge.

Vejle: Vinterferie er lig med indendørs aktiviteter. Sådan er det i hvert fald for mange af Vejle og omegns børn og unge, som tirsdag havde fundet vej til DGI Huset. Her er der både mulighed for at prøve kræfter med kajakker og hoppeborge.

I svømmehallen er kajakkerne fundet frem, og allerede inden man kommer ind i svømmehallen, kan man skimte de orange både sejle frem og tilbage. Kajakkerne er en del af de nye muligheder for vandsport, der er opstået, efter at det nye bassin blev indviet i september sidste år.

- Kajak og SUP-board (stand up paddle, red.) er i fremdrift. Det giver en form for anderledes aktiviteter til dem, som vil noget andet end det, vi ellers tilbyder, fortæller Hanne Duus, idrætschef i DGI Huset.

Det er lidt sværere end på havet, synes jeg. Man keder sig nogle gange med de andre ting i svømmehallen, så det er sjovt at kunne lave noget andet.
Josef, 14 år
Vinterferien byder også på mulighed for at prøve en tur i kajak i den nye del af svømmehallen. Man skal dog først vise, at man kan komme ud af den smalle båd, hvis den kæntrer. Her er det Josef på 14 til venstre,  og Ali på 15 år i midten. Foto: Mette Mørk

Sværere end på havet

I to af kajakkerne sejler Josef og Ali på henholdsvis 14 og 15 år rundt. Efter at have været igennem mange af svømmehallens andre aktiviteter er de to drenge glade for, at der er mulighed for at sejle kajak.

- Det er sjovt. Jeg har prøvet kajak før, men kun ude på havet, fortæller Ali, og Josef stemmer i:

- Det er lidt sværere end på havet, synes jeg. Man keder sig nogle gange med de andre ting i svømmehallen, så det er sjovt at kunne lave noget andet, siger Josef.

For at få lov til at prøve svømmehallens kajakker skal man kunne lave en vending i kajakken, så man får hovedet nedad og under vand og selv kunne komme ud af kajakken. Derudover skal man kunne svømme 100 meter og være minimum 15 år. 12-14-årige kan dog også få lov at padle ifølge med en voksen.

- Vendingerne var en af de ting, som vores livreddere var mest bekymret for, da vi startede med de her kajakker. Men de har også været på kursus for at kunne hjælpe, hvis der skulle opstå noget, fortæller Hanne Duus.

Søstrene Charlotte Anuki Jakobsen, 12 år og Solvej Dilki Jakobsen, 11 år, bor i København og er på vinterferie hos farmor i Vejle. De har ikke prøvet at sejle i kajak før, men synes, det er både svært og sjovt. Foto: Mette Mørk

Hoppeborge var fyldt

Når der ikke blev pjasket rundt i svømmehallens varme vand, blev der løbet, hoppet, danset og hvinet i legelandet. Lydniveauet i hallen tyder også på, at børnene har det sjovt. Her er 10 forskellige hoppeborge stillet op, hvor børn i alderen to til 13 år kan boltre sig.

- Mandag havde vi 500 besøgende hen over dagen, og tirsdag rundede vi 500 omkring middagstid, så det er godt besøgt, fortæller Hanne Duus.

Legelandet har åben til og med onsdag den 13. februar fra klokken 9 til 17, mens kajakkerne er at finde i svømmehallen i hele uge 7.

De mindste morede sig i en af de mange hoppeborge, som er stillet op i DGI huset. Foto: Mette Mørk
De mindste morede sig i en af de mange hoppeborge, som er stillet op i DGI huset. Foto: Mette Mørk
DGI Huset genlød af glade børnestemmer. Foto: Mette Mørk
DGI Huset genlød af glade børnestemmer. Foto: Mette Mørk
Forældre og bedsteforældre fulgte og forevigede børnenes leg. Foto: Mette Mørk
Forældre og bedsteforældre fulgte og forevigede børnenes leg. Foto: Mette Mørk
Isabelle Foldbjerg Hansen, otte år, fra Givskud vidste bare, at hun gerne ville til vinterferiesjov i DGI Huset. Og hun synes også, at det var sjovt. Her prøver hun rodeo-grisen. Foto: Mette Mørk
Isabelle Foldbjerg Hansen, otte år, fra Givskud vidste bare, at hun gerne ville til vinterferiesjov i DGI Huset. Og hun synes også, at det var sjovt. Her prøver hun rodeo-grisen. Foto: Mette Mørk
Der var trængsel i hoppeborgene. Foto: Mette Mørk
Der var trængsel i hoppeborgene. Foto: Mette Mørk

Kajakker og hoppeborge indtager DGI Huset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce