Kan ikke blive enige: Politikere i tovtrækkeri om besparelser på udsatte-området

Lone Myrhøj (SF) og de to øvrige "røde" medlemmer af Vejle Kommunes voksenudvalg vil ikke acceptere det tekniske budgetforslag. Arkivfoto: Torben Glum

Kan ikke blive enige: Politikere i tovtrækkeri om besparelser på udsatte-området

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikerne i voksenudvalget kan ikke blive enige om det tekniske budgetforslag for 2020. De røde partier mener, at der ikke kan spares mere på området, og derfor skal der nu stemmes om forslaget igen.

Vejle: Hvis borgerne synes, at der lige nu bliver sparet på de handicappede, de hjemløse, de psykisk syge og andre udsatte grupper i Vejle Kommune, så har de kun set toppen af isbjerget.

Det mener de tre "røde" medlemmer af Vejle Kommunes voksenudvalg, Henning Dam (S), Martin Jensen (S) og Lone Myrhøj (SF).

Derfor stemte de tre politikere mandag imod det tekniske budgetforslag for 2020, som efter planen ellers skulle være sendte videre fra voksenudvalget til de overordnede budgetforhandlinger i Vejle Byråd.

Afslaget blev indgivet med kommentaren: "Socialdemokratiet og SF stemmer imod, da vi ikke ønsker besparelser."

Dette betyder nu, at der er indkaldt til et ekstraordinært udvalgsmøde onsdag, fordi der ved afstemningen ikke kunne opnås et flertal for at sende budgettet videre.

Det er første gang, jeg står i en situation, hvor jeg tænker, at det her kan vi ikke løse. Vi har simpelthen ikke pengene til at løse opgaven. Derfor kan vi heller ikke præsentere et budget i balance.
Lone Myrhøj (S), byrådsmedlem, medlem af voksenudvalget

Pengene rækker ikke

Budgetforslaget lægger blandt andet op til, at der skal ske yderligere effektiviseringer, og at de forskellige indsatser på voksenområdet skal prioriteres, for at forbruget kan komme i balance.

Det sker samtidig med, at voksenudvalget allerede i 2018 havde oparbejdet et merforbrug på 23,8 millioner kroner, fordi man eksempelvis oplever flere borgere, der har behov for midlertidige botilbud, at flere borgere fra børneområdet sendes videre til voksenområdet med behov for hjælp, og at flere borgere end forventet bliver ved med at have brug for en varig hjælp.

Derfor giver det ikke mening at effektivisere på voksenområdet, påpeger Lone Myrhøj.

Hun kan derfor ikke stemme for at sende budgetforslaget videre.

- Det er første gang, jeg står i en situation, hvor jeg tænker, at det her kan vi ikke løse. Vi har simpelthen ikke pengene til at løse opgaven. Derfor kan vi heller ikke præsentere et budget i balance, siger politikeren.

Hun er samtidig ærgerligt velvidende om, at budgetforslaget nok skal blive stemt igennem i sidste ende. At det ikke lykkedes mandag, skyldtes et afbud til mødet fra Venstre-manden Hans Hoffensetz.

- De kan bare blive ved med at holde møder, indtil de har et flertal, siger Lone Myrhøj.

Et bluffnummer

Godt nok har økonomiudvalget givet tilsagn om økonomisk hjælp for at dække det store overforbrug på voksenområdet i 2018, men dette kalder Lone Myrhøj for en lappeløsning. Ikke mindst fordi håndsrækningen også lægger op til, at de enkelte institutioner selv skal finde besparelser.

- Der er tale om et varigt underskud, og det har man ikke forstået alvoren af, siger hun og hentyder til, at Venstre og Dansk Folkeparti stemte for budgetforslaget mandag.

Og allerede onsdag lykkes det formentlig at stemme forslaget igennem for de blå partier.

Det efterlader de tre røde politikere uden mulighed for at gøre mere på nuværende tidspunkt. Og det frustrerer.

- Man sagde, at området fik et historisk løft ved de seneste budgetforhandlinger, men det er snarere det største bluffnummer, der nogensinde er lavet, mener Martin Jensen (S).

Lone Myrhøj supplerer:

- Det går kun den forkerte vej.

Kan ikke blive enige: Politikere i tovtrækkeri om besparelser på udsatte-området

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce