Karinas bil blev smadret: Gerningsmanden afslører måske sig selv på Snapchat

Det var dette syn, der mødte Karina Mikkelsen, Toftlund, da hun kom ud fra DGI Huset. Hendes bil var blevet væltet af ukendte gerningsmænd, og meldingen mandag er, at den er totalskadet. Foto: Karina Mikkelsen

Karinas bil blev smadret: Gerningsmanden afslører måske sig selv på Snapchat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet havde i første omgang henlagt sagen, men efter at gerningsmanden muligvis har afsløret sig selv, er sagen taget op igen.

Vejle: - Jeg var fuldstændig i chok og stod bare og tudede. Det hele var så uoverskueligt.

Sådan fortæller Karina Mikkelsen, Toftlund, som lørdag aften kom ud fra DGI Huset til synet af sin bil, en Toyota Aygo, der var blevet væltet om på siden på parkeringspladsen.

- Jeg havde været til et 12 timers kursus til crossfit-instruktør og skulle tilbage til hotellet. Min bil var den sidste, der var tilbage på parkeringspladsen, og jeg blev simpelthen så chokeret over at se den på den måde, fortæller Karina Mikkelsen, der efter at have sundet sig ringede til politiet.

- De fortalte, at de ikke havde ressourcer til at rykke ud, men at jeg kunne anmelde det telefonisk. Det gjorde jeg, men allerede 12 timer senere, om søndagen, fik jeg en besked i min e-boks om, at sagen var blevet henlagt, fortæller Karina Mikkelsen, der dog i mellemtiden havde lavet et Facebook-opslag, hvor hun efterlyste vidner til episoden.

Sådan ser Karina Mikkelsens bil ud efter hærværket. Gerningsmanden bag hærværket har muligvis afsløret sig selv ved at lave snapchat om hærværket. Foto: Karina Mikkelsen
Sådan ser Karina Mikkelsens bil ud efter hærværket. Gerningsmanden bag hærværket har muligvis afsløret sig selv ved at lave snapchat om hærværket. Foto: Karina Mikkelsen

Billede delt på Snapchat

Opslaget er foreløbig blevet delt over 800 gange, og mandag stod Karina Mikkelsen op til en række henvendelser fra folk, hun ikke kender, men som har set, at der i en gruppe på Snapchat er blevet delt billeder af Karina Mikkelsens væltede bil.

I et af opslagene i gruppen "DK.Ghetto Ghettosnappen" er der vedlagt et billede af bilen med teksten "Normalt at drengene og jeg lige vælter en skod Toyota".

- Det har jeg fortalt politiet, og de har nu genoptaget sagen, fortæller Karina Mikkelsen, som stadig mandag er oprevet over hændelsen.

- En ting er, at bilen er totalskadet, noget andet er, at nogen kan finde på at behandle andres ejendele på den måde. Det er bare en bil, men vi var faktisk rigtig stolte af, at vi havde kunnet betale den bil kontant. Det var stort for os, og den var lige blevet undervognsbehandlet og malet, og jeg havde dagen før fået den vasket, fortæller Karina Mikkelsen.

Hun tilføjer, at det vurderet ud fra skaderne på bilen ser ud som om, at gerningsmændene har påkørt bilen i førersiden.

Det er snappen her, som muligvis kan bringe politiet på sporet af gerningsmændene bag hærværket. Foto fra Snapchat
Det er snappen her, som muligvis kan bringe politiet på sporet af gerningsmændene bag hærværket. Foto fra Snapchat

Forskellige spor

Vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, Mikkel Ross, bekræfter, at politiet har genoptaget efterforskningen i Karina Mikkelsens sag.

- Jeg kan bekræfte, at sagen i første omgang blev henlagt, fordi der ikke var nogen spor at gå efter, og at vi nu arbejder videre med sagen igen, efter at vi har modtaget forskellige spor og henvendelser. Det er alt, jeg kan sige på nuværende tidspunkt, lød det fra Mikkel Ross mandag formiddag.

Karinas bil blev smadret: Gerningsmanden afslører måske sig selv på Snapchat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce