Kinesiske skolefolk gæster byen

Mandag var der kinesisk besøg fra Nantong hos eleverne på Rødkildes kinesiske linje.
Foto: Benny F. Nielsen

Kinesiske skolefolk gæster byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

12 1.G'ere sidder og konverserer hinanden på kinesisk i et klasselokale på Rødkilde Gymnasium mandag eftermiddag. Enkle dialog-øvelser som træning. På et forbløffende højt niveau i betragtning af, at eleverne begyndte på undervisningen i gymnasiets specielle kinesiske linje for kun tre måneder siden. I lokalet sidder også seks kinesiske skolefolk fra byen Nantong godt 100 kilometer fra Shanghai. Byen ligger i en region med en rivende økonomisk udvikling og med et frugtbart landbrug. Skoleledere og embedsfolk fra bystyret, som gæster Vejle mandag og tirsdag for at studere dansk skolepolitik.

Imponerede

Kineserne smiler bredt og klapper, synligt imponerede. Fra morgenstunden besøgte delegationen borgmesteren i Skolegade, og det er der allerede kommet aftaler om en genvisit i Nantung til juni ud af. Siden besøgte skolefolkene Engum Skole for at høre om folkeskoler og specielt om Engums samarbejde med virksomheder om design. Mandagens højvande lukkede Restaurant Neptun, så gæsterne måtte indtage frokosten på Remouladen i stedet. Uddannelsesleder Jens Lassen og rektor Hans Erik Duschek-Hansen præsenterer Rødkildes internationale strategi, og den falder i frugtbar jord hos gæsterne. Det gør æblekagen til kaffen også. Præsentationen viser også forskellene mellem Danmark og Kina. For hr. Cheng Xiaoqiang leder en ungdomsuddannelse i Nantung med 4500 elever og ansatte. Han gjorde det klart, at kineserne er meget interesserede i et samarbejde med Rødkilde. Også gerne med udveksling.

Besøg på Campus Vejle

Rent faktisk er der allerede en kinesisk elev på gymnasiet i dag. Meget naturligt netop på den kinesiske linje. I dag besøger delegationen Campus Vejle og Syddansk Erhvervsskole, og besøget afsluttes med et besøg i Jelling for at kigge på runesten. Samt en bustur rundt i byen.

Kinesiske skolefolk gæster byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce