Klager bremser ikke giga-projekt på Posthusgrunden

Nordic Property Vision - NPV - kan reelt gå igang med at bygge på den del af posthusgrunden, som det sjællandske selskab har erhvervet. Klagen over projektets lokalplan får ikke opsættende virkning. Tegning fra Årstidernes Arkitekter

Klager bremser ikke giga-projekt på Posthusgrunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To klagenævn afviser at give butiksejeres klage over NPV's midtbyprojekt opsættende virkning.

Vejle: Tre vejlensiske butiksindehavere og en fjerde klager har indtil nu stukket en kæp i hjulet på det meget omtalte byggeprojekt ved Gammelhavn, det såkaldte posthusgrund-projekt.

Men nu har både Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet trukket kæppen ud af udviklerselskabet NPV's hjul, og den sjællandske virksomhed kan i princippet sætte spaden i jorden for den del af arealet, selskabet har erhvervet.

De fire klagere - med skohandler Helle Madsen i spidsen - har klaget til Naturklagenævnet over lokalplan 1225, som baner vej for et nybyggeri på i alt 93.000 kvadratmeter ved indkørslen til midtbyen fra Fredericiavej.

Projektet rummer 30.000 kvadratmeter til butikker, 350 boliger, kontorer, restauranter og anden underholdning samt flere end 1000 parkeringspladser.

Som udgangspunkt er vores sagsbehandlingstid et år, og det er udgangspunktet i denne sag, at vi holder os inden for de 12 måneder. Hvis ikke det bliver tilfældet, giver vi parterne besked derom
Eva Juhl Petersen, fuldmægtig i Nævnenes Hus

Splittet i to

Klagerne - der også har anket den tilhørende VVM-redegørelse - har anmodet Naturklagenævnet om at lade klagen få opsættende virkning, som betyder, at NPV ikke må sætte byggeriet i gang, før der er truffet endelig afgørelse i sagen.

Siden er Naturklagenævnet blevet splittet i to, og derfor skal sagen behandles i begge nævn, og de to nævn har netop afgjort, at klagen ikke får opsættende virkning, hvilket også er hovedreglen i lovgivningen.

Væsentlig overtrædelse

I et brev til sagens parter begrunder Planklagenævnet sin delafgørelse, hvilket Miljø- og Fødevareklagenævnet er på linje med:

"Vurderingen af, om en klage bør tillægges opsættende virkning, vil i første række bero på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven. Hertil kommer graden af risiko for, at en udnyttelse af tilladelsen/godkendelsen vil influere uheldigt på muligheden for at kræve fysisk lovliggørelse, hvis der senere gives klager medhold ... Planklagenævnet finder ikke, at der i den aktuelle sag er forhold, der kan begrunde, at nævnet fraviger hovedreglen."

Byrådet godkendte lokalplanen for Posthusgrunden 5. oktober 2016, og en måned senere er klagen over lokalplan og VVM-redegørelse modtaget hos Nævnenes Hus i Viborg.

Det har med andre ord taget de to nævn et halvt år at træffe delafgørelsen, mens parterne fortsat må vente på den endelige afgørelse.

Det tager et år

Derfor retter Vejle Amts Folkeblad henvendelse til Nævnenes Hus for at høre, hvor lang tid der går, inden en afklaring forventes at være på plads.

- Som udgangspunkt er vores sagsbehandlingstid et år, og det er udgangspunktet i denne sag, at vi holder os inden for de 12 måneder. Hvis ikke det bliver tilfældet, giver vi parterne besked derom, siger fuldmægtig og sagsbehandler på den vejlensiske klage, Eva Juhl Petersen.

Er der politisk opbakning til, at I er et år om at sagsbehandle og afgøre en klagesag?

- I den nye lovtekst er det skrevet ind, at sagsbehandlingstiden skal være kortere end de 12 måneder. Men det er på sigt, og lige nu er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid et år, siger Eva Juhl Petersen.

Klager bremser ikke giga-projekt på Posthusgrunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce