Klar til at skyde mange millioner i parkeringshus: Politikere er forelskede i dyr detalje

Når og hvis det nye parkeringshus på et tidspunkt står færdigt, vil betonkonstruktionen være beklædt med tegl og trælameller - i baggrunden den cykel- og gangbro, der efter planen skal forbinde huset med blandt andet banegården. Illustration: Vejle Kommune/Cowi/Aarstiderne Arkitekter

Klar til at skyde mange millioner i parkeringshus: Politikere er forelskede i dyr detalje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejdet med lokalplan for stort parkeringshus ved Sjællandsgade er skubbet i gang.

Vejle: Det er fint med et nyt sted at parkere sit køretøj, når man skal med toget eller handle i midtbyen. Men sidegevinsten med en ny cykel- og gangforbindelse over åen og jernbanen er også et hit, som er værd at satse mange millioner på.

Sådan er holdningen blandt politikerne i økonomiudvalget ifølge borgmester Jens Ejner Christensen (V).

P-hus i tre etaper
Det store parkeringshusprojekt er opdelt i tre etaper:
  • Fase 1 omfatter hele grundplanen og den nordlige halvdel af etage 1 og 2. Denne fase indeholder i alt 360 parkeringspladser, heraf 180 nye, da der allerede nu er 180 pladser på grusarealet. Pris: 30 millioner kroner plus otte millioner til sti og adgangsvej.
  • I fase 2 tilføjes den nordlige halvdel af etage 3 og 4, som giver 160 ekstra p-pladser, så bygningen efter fase 2 rummer i alt 520 p-pladser. Pris på denne fase ventes at blive 23 millioner kroner.
  • Den tredje og sidste fase gør de fire etager hele ved at forlænge huset i fuld højde mod syd. Det tilfører området 480 ekstra p-pladser. Denne del inklusive beklædning af facaderne er beregnet til en udgift på 54 millioner kroner.
Umiddelbart er politikerne temmelig forelskede i planen om en gang- og cykelbro, der skaber en ny forbindelse langs Sønderåen mod Vejle Fjord. Illustration: Vejle Kommune/Cowi/Aarstiderne Arkitekter
Umiddelbart er politikerne temmelig forelskede i planen om en gang- og cykelbro, der skaber en ny forbindelse langs Sønderåen mod Vejle Fjord. Illustration: Vejle Kommune/Cowi/Aarstiderne Arkitekter

Beskeden start

Udvalget har netop bedt kollegerne i teknisk udvalg om at sætte gang i arbejdet med en ny lokalplan for p-husprojektet på den nuværende grusparkeringsplads ved Sjællandsgade.

Hvis projektet gennemføres i fuldt omgang, bliver der skabt 1000 nye parkeringspladser - 820 flere end de 180, der i dag er plads til på grusparkeringen.

Fuldt gennemført vil det fire etager høje p-hus koste 107 millioner kroner plus en broforbindelse til otte millioner kroner. Men byggeriet er på forhånd delt ind i forskellige faser.

Den opdeling sagde et enigt økonomiudvalg ja til, og dermed er der i princippet grønt lys til den 38 millioner kroner dyre fase 1 med to etager og bro plus 120 pladser uden for huset.

Den gule cirkel markerer placeringen af det planlagte parkeringshus. I dag rummer grunden mellem jernbanen og centralrenseanlægget 180 grusparkeringspladser. Luftfoto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Den gule cirkel markerer placeringen af det planlagte parkeringshus. I dag rummer grunden mellem jernbanen og centralrenseanlægget 180 grusparkeringspladser. Luftfoto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Stiforbindelse mod fjorden

- Men vi har samtidigt understreget, at vi gerne ser projektet med cykel- og gangbroen fremmet. Det vil være fint at få skabt en sammenhæng med den nuværende sti langs åen, der skal opgraderes, siger borgmesteren.

Stiprojektet fra Toldbodvej til fjorden er den del af den store mobilitetsplan, som politikerne allerede har nikket til. Den nuværende grussti er i dårlig forfatning, og med Casas byggeprojekt Skudehavnen mellem åen og Ibæk Strandvej er der brug for en bedre stiforbindelse.

Håber på DSB

Ifølge de foreløbige tegninger skal cykel- og gangstien i første omgang forbinde parkeringshuset med perronerne på Vejle Banegård. Men planen er at udvide med ramper, der sikrer, at cyklister og fodgængere kan komme fra Gammelhavn til Sjællandsgade - et projekt til sammenlagt 79 millioner kroner ifølge det foreløbige overslag.

Parkeringshus og forbindelsen til perronerne er ikke mindst i DSB's interesse. Derfor har kommunen i en årrække forhandlet med statsbanerne om medfinansiering, men uden konkret tilsagn:

- Men vi håber, at vi ved at sætte gang i projektet kan lokke andre på banen, både DSB og måske private, der kunne have en interesse i at leje sig ind i p-huset, lyder invitationen fra Jens Ejner Christensen.

Klar til at skyde mange millioner i parkeringshus: Politikere er forelskede i dyr detalje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce