Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kludder i konstitueringen: Viceborgmesterposten var aldrig aftalt

Da Jens Ejner Christensen (V) til venstre ringede til Kenneth Fredslund Petersen (DF) i midten to dage efter valget, kontaktede Dansk Folkepartis spidskandidat straks Dan Arnløv Jørgensen (K) i håb om, at han ville afgive posten som 1. viceborgmester. Men Konservative, der havde et mandat mindre end DF, var ikke til sinds at afgive posten. Arkivfoto: Mette Mørk

Kludder i konstitueringen: Viceborgmesterposten var aldrig aftalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Folkeparti nåede aldrig at sætte navn på 2. viceborgmesteren, før partiet havde mistet posten.

Vejle: Dansk Folkeparti nåede blot at have posten som 2. viceborgmester i halvandet døgn, inden den faldt i hænderne på den retmæssige indehaver hos socialdemokraterne.

De borgerlige konstitueringsparter aftalte på valgnatten, at posten skulle tilfalde Dansk Folkeparti. Men parterne havde ikke taget højde for styrelsesloven, som slår fast, at posten uddeles ved hjælp af den d'Hondtske metode.

Hos Dansk Folkeparti understreger en af valgnattens forhandlingsdeltagere, snart forhenværende byrådsmedlem Lars Aarup, at det aldrig var aftalt, at posten skulle gå til partiets spidskandidat Kenneth Fredslund Petersen, som omtalt forleden.

- Der var intet aftalt om, hvem der skulle have den titel. Det var et internt anliggende. På valgnatten var de personlige stemmer ikke talt op. Det viste sig siden, at spidskandidaten stik mod forventningerne fik færre stemmer end Karl Erik Lund, siger Lars Aarup.

To viceborgmestre til samme pris
Vi nåede ikke at sætte navn på internt i gruppen, før jeg torsdag morgen efter valget blev ringet op af Jens Ejner Christensen (V), der sagde, at den var helt gal.
Kenneth Fredslund Petersen (DF), nyvalgt byrådsmedlem

Der var ingen aftale

Kenneth Fredslund Petersen bekræfter, at han ikke nåede at kalde sig 2. viceborgmester.

- Vi havde ingen forhåndsaftale, om posten skulle gå til spidskandidaten eller den, der fik flest personlige stemmer. Vi nåede heller ikke at sætte navn på internt i gruppen, før jeg torsdag morgen efter valget blev ringet op af Jens Ejner Christensen (V), der sagde, at den var helt gal, fortæller spidskandidaten.

Helt gal var det, at partiet overhovedet havde fået posten, og Kenneth Fredslund Petersen prøvede i første omgang at vende sagen med en anden af konstitueringsparterne. Dan Arnløv Jørgensen (K) havde på valgnatten fået posten som 1. viceborgmester, selvom Konservative havde et mandat færre end Dansk Folkeparti.

- Da Jens Ejner havde ringet, tog jeg fat i Dan og prøvede at vriste 1. viceborgmesterposten fra ham, men det var han ikke med på, fortæller Kenneth Fredslund Petersen, der fik en ekstra udvalgspost som kompensation.