Kørelærer giver vrede bilister en opsang: - Jeg accepterer ikke chikane af mine elever

Det her er Anders Gøttschs skolevogn. Han tog et billede af den efter, han og eleven kom tilbage efter mødet med bilisten i den grønne Peugeot. Privatfoto

Kørelærer giver vrede bilister en opsang: - Jeg accepterer ikke chikane af mine elever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Engang imellem bliver Anders Gøttsch og hans elever i skolevognen mødt af en fuckfinger eller hasarderet kørsel. Særligt én episode satte hans tålmodighed på prøve og fik ham til tasterne.

Vejle: - Jeg accepterer ikke din chikane og vrede.

Sådan afslutter Anders Gøttsch et opslag på Facebook, som i skrivende stund er liket mere end 900 gange, fået næsten 80 kommentarer og blevet delt et tilsvarende antal gange.

Heri giver han en opsang til en bilist, som han mødte i Vejle centrum, da han var på arbejde som kørelærer. Ved siden af ham sad en elev, som jo i sagens natur ikke er en rutineret bilist, hvilket generede en mandlig bilist i en grøn Peugeot bagved.

Han var tydeligt frustreret over den manglende fart og gjorde fagter - og tog endda sin mobiltelefon frem for at tage et billede af skolevognen, mens han kørte helt tæt på den.

Det sker heldigvis ikke hver uge. Men vi får da i ny og næ en fuckfinger, og sommetider overhaler folk os også venstre om.
Anders Gøttsch, kørelærer

Tag hensyn til os

Det gjorde ifølge Anders Gøttsch det unge menneske bag rattet utrygt.

- Ja, vi er nye i trafikken og måske ikke lige så hurtig på speederen, som du som erfaren bilist er. Du tager din mobiltelefon frem og tager et billede af min skolevogn, mens du stadig kører for tæt på os... min elev udtrykker tydeligt at hun ikke bryder sig om situationen, skriver Anders Gøttsch.

- Jeg vil ønske mig en venlig snak med dig om din opførsel i trafikken, og jeg kan til en vis grad forstå din frustration over at ende bag en ny i trafikken, men kære medbillist... tag hensyn til os, læs hvad der står på taget af skolevognen og læg venligst din telefon væk, når du kører bil, tilføjer kørelæreren.

"Sikke et fjols"

Da Vejle Amts Folkeblad fanger Anders Gøttsch, som er ansat på køreskolen Licence2u.dk, fortæller han, at det ikke er første gang, han og eleverne bliver mødt med frustrerede bilister.

- Det sker heldigvis ikke hver uge. Men vi får da i ny og næ en fuckfinger, og sommetider overhaler folk os også venstre om, for eksempel hvis vi skal til venstre i et kryds. Det er ikke okay. Ser politiet det, står man altså til en bøde, siger kørelæreren.

På Facebook bakker folk budskabet op. Per Overgaard skriver kort og godt "sikke et fjols", mens Lene Hummel konstarerer, at hun "ikke går ind for vold, men der er vist én, der trænger til en røvfuld".

- Vedkommende burde ikke have lov til at køre bil. Håber din elev kom sig over denne grimme oplevelse, skriver Helle Wangsgaard.

Kørelærer giver vrede bilister en opsang: - Jeg accepterer ikke chikane af mine elever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce