Kommunen afviser kritikere: Vil stadig bruge gammel rapport om ny vej

I 2009 pegede Vejle Byråd på den røde linjeføring for en ny vej fra ådalen over bakkerne til den vestligste del af Uhrhøj med villakvarteret Planetbyen. Vurderingen er, at miljøtilladelsen stadig gælder, men hvis intentionen om at flytte vejforløbet en smule og grave den ned føres ud i livet, kan en ny miljøscreening komme på tale. Illustration fra VVM-redegørelsen

Kommunen afviser kritikere: Vil stadig bruge gammel rapport om ny vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spørgsmålet er, om der skal ske en miljøscreening af den nye vej til Uhrhøj i forhold til nyanlæg - planchef siger, at det ikke er et absolut krav.

Vejle: Et langstrakt arbejde med et kort vejstykke i Vejle Ådal kan sikre, at en 10 år gammel VVM-redegørelse stadig gælder.

Sådan lyder vurderingen fra advokat Jens Flensborg fra Codex Advokater. Vejle Kommune har bedt advokaten om et juridisk notat i forbindelse med vejforbindelsen fra ådalen over bakkerne til villakvarteret Planetbyen i Uhrhøj-området.

Arbejdet blev sat i gang i 2012 - umiddelbart før VVM-redegørelsen ville være forældet ifølge de gældende regler. Arbejdet med den 500 meter korte strækning trak ud, ifølge kommunens forklaring, fordi den bløde undergrund i ådalen drillede. Derfor kunne den første indvies i november 2017.

Advokaten har ikke foretaget en konkret vurdering af, om kommunen på den måde har opfyldt betingelsen om, at det store vejprojekt har været løbende under realisering og fortsat er det. Men i sit notat henviser han til en afgørelse i en vindmøllesag fra Vestjylland.

Her fandt både både Natur- og Miljøklagenævnet og retten i Esbjerg i 2017, at en VVM-redegørelse for et vindmølleprojekt stadig var gyldig på trods af, at selve møllerne først blev stillet op fem år senere. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der undervejs i processen havde været en vis anlægsaktivitet.

Såfremt projektændringerne alene vil medføre en positiv indvirkning, vil aktiviteterne slet ikke være omfattet af VVM-reglerne og skal som følge heraf ikke screenes.
Cowi - i notat om arbejdet med den nye forbindelsesvej
Formanden for teknisk udvalg, Christoffer Melson (V), stod sammen med flere embedsmænd onsdag aften foran en forsamling af Uhrhøjborgere. Kommunen fremlagde de foreløbige planer for arbejdet med den ny vejforbindelse. Foto:Yilmaz Polat
Formanden for teknisk udvalg, Christoffer Melson (V), stod sammen med flere embedsmænd onsdag aften foran en forsamling af Uhrhøjborgere. Kommunen fremlagde de foreløbige planer for arbejdet med den ny vejforbindelse. Foto:Yilmaz Polat

Stadig juridisk i live

Det rådgivende ingeniørfirma, Cowi, har med udgangspunkt i den juridiske vurdering fra Jens Flensborg konkluderet, at der stadig er juridisk liv i den 10 år gamle redegørelse. Vurderingen fra kommunens rådgivere blev nævnt, da der onsdag var orienteringsmøde om projektet på Petersmindeskolen.

I skolens teatersal stod kommunens embedsfolk samt udvalgsformand Christoffer Melson (V) ansigt til ansigt med kritikere, der mener, at tiden er løbet fra den efterhånden gulnede rapport.

Men nej, mener blandt andet planchef Lars Buksti med henvisning til rådgiverne. På mødet satte han tilmed spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt med en miljøscreening - et mindre omfattende tjek af projektets virkning på omgivelserne.

- Det er kun, hvis vurderingen lyder, at eventuelle ændringer har en skadelig virkning, at der skal screenes. Sandsynligvis vil der blive screenet. Men på mødet følte jeg, at det var nødvendigt at slå fast, at det ikke er en entydig forpligtelse, lyder det fra planchefen.

Nedgravning er nyt

Der er udsigt til ændringer i projektet. I forbindelse med, at vejplanen blev en del af kommunens store fremtidsplan på trafikområdet, har teknikerne overvejet, om vejen kan rykkes længere væk fra villaerne i Planetbyen og eventuelt graves 3,5 meter ned.

Begge dele vil som udgangspunkt være en fordel både visuelt, og når det gælder støj - og altså ikke have skadelig virkning. Men flytningen og nedgravningen er ændringer i forhold til den eksisterende miljøgodkendelse fra 2009. Derfor anbefaler rådgiverne fra Cowi, at kommunen analyserer konsekvenserne blandt andet i forhold til grundvand og selve anlægsarbejdet. Og når man er i gang, bør man også foretage ny støjberegning på basis af de aktuelle trafiktal.

Analysearbejdet er så småt sat i gang og vil strække sig frem til sommer. Her vil forvaltningen udarbejde et notat til politikerne. Med den i hånden kan byrådet så beslutte, om der skal ske en egentlig miljøscreening eller ej - en afgørelse, der kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Kommunen afviser kritikere: Vil stadig bruge gammel rapport om ny vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce